I den kommende Køge Nord Skovby skal 2 boligklynger rumme 40 almene boliger. Grundene udbydes til salg nu, og byggeriet af de nye lejligheder ventes at kunne gå i gang i slutningen af 2022.

Mangfoldighed, fællesskab og bæredygtigt byggeri er nogle af de kendetegn, der vil præge den nye bydel Køge Nord Skovby. I efteråret 2020 blev der sat skub i 1. etape af udviklingen af den nye bydel med både erhverv og boligbyggeri – nu bliver næste skridt taget med udbud af byggegrunde til almene boliger.

- Det er fantastisk at være med til at udvikle en ny bydel, som på mange måder vil afspejle fremtiden – både når det handler om bæredygtighed, om mangfoldighed og om det fællesskab, som kan bidrage med så meget. Der er stor efterspørgsel på billigere lejeboliger – det er et ganske tydeligt at høre, når jeg taler med folk. Så jeg er spændt på at se, hvilke gode bud, der kommer på opførelsen af de 40 almene boliger, som bliver placeret meget smukt helt tæt på skoven, siger borgmester Marie Stærke.

Køge: De store projekter. Konferencen afholdes den 24. august 2021.

Boligerne skal opføres i klynger på højst 1 etager med 20 boliger i hver. De 2 boligklynger svarer til et grundareal på 9.700 kvm, der med en bebyggelsesprocent på 40 procent svarer til 3.880 bolig-kvm.

De indkomne bud vil blive vurderet på baggrund af kriterier som bæredygtighed, de fysiske rammer og kvalitet i bebyggelsen – på samme måde som det gør sig gældende for de øvrige boliger i den nye bydel.

Almene boliger: store projekter. Konferencen afholdes den 11. maj 2021.

Deadline for boligselskabernes bud på grundene er 9. april 2021. De enkelte bud vil herefter blive vurderet og en endelig afgørelse ventes til blive truffet af byrådet på deres møde i maj 2021, hvorefter en endelig plan for byggeriet samt en lokalplan skal udfærdiges. Byggeriet af de 40 nye lejligheder ventes at kunne sættes i gang i slutningen 2022, så de stå færdige i 2023.

I den nye bydel bliver der i alt plads til 1.600 boliger og 900.000 kvm erhvervsarealer. Mens aftalerne om de første boligbyggerier er på plads, er 52.000 kvm i udbud til hotel, kontorer og mødefaciliteter målrettet erhvervslivet.

 


Relaterede konferencer

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Boligudvikling i Jylland

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Hvordan vi får mere liv i bykernerne