En lang række store projekter var på dagsordenen på byrådsmødet i Aarhus den 10. oktober 2018, og et par lokalplaner blev vedtaget, mens andre blev sendt i høring.

Aarhus Byråd holdt møde den 10. oktober, hvor en lang række store projekter var på dagsordenen.

Byrådet skulle blandt andet tage stilling til planen om at overdække banegraven i Aarhus med 110.000 kvm byggeri. Politikerne besluttede, at man vil indgå i en dialog med DSB om udvikling af planen, som i øvigt udvikles i samarbejde med MT Højgaard og C. F. Møller.

For Liberal Alliance er det vigtigt, at området udvikles med med respekt for omgivelserne og med solid borgerinddragelse, lød det fra partiets bryådsmedlem Almaz Mengesha, der havde endnu et ønske.

NB! Jylland: Højhusbyggeri - krav og løsninger. Konferencen afholdes d. 21. november 2018.

- En vurdering af om det er økonomisk rentabelt, så vi i et kommende udbud kan tiltrække en bredde af investorer, sagde hun.

Også Hotel Comwell og ejer Lorenzen Ejendommes planer om en udvidelse var på dagsordenen. KPC har på vegne af bygherren anmodet om udarbejdelse af lokalplanen, der skal give mulighed for en 12.000 kvm stor højhusbebyggelse i op til 16 etager og sikre en sammenbygning mellem eksisterende og nyt højhus, mulighed for at skabe en central ankomstplads mellem City Tower og det nye højhus samt mulighed for at etablere en stibro over baneterrænet.

- Aarhus er en by i vækst, og derfor er det også rigtigt vigtigt, at vi har en masse gode faciliteter til de mange turister, der strømmer til byen, men også til de mange konferencer, der bliver afholdt her i byen og giver os en masse værdi. Det vil den nye højhusbebyggelse bidrage til, sagde medlem af byrådet for Socialdemokratiet, Louise Lindskrog, inden sagen blev sendt til behandling i Teknisk Udvalg.

For et 10.350 kvm stort areal ved Starupvej i Malling blev der vedtaget en lokalplan, der giver mulighed for byggeri af 4.140 kvm boligareal. Ved en gennemsnitlig boligstørrelse på 80 kvm vil området kunne rumme omkring 52 boliger, fremgår det af lokalplanen. For at bevare byrummet langs Starupvej fastsætter lokalplanen, at ny bebyggelse skal opføres langs med vejen i 2 etager med sadeltag.

Ligeledes i Malling vedtog politikerne en lokalplan for et 10.500 kvm stort område  mellem Holmskovvej og Gammel Østergårdsvej. Lokalplanens formål er at muliggøre opførelse af 40–60 boliger med et varieret udbud af boligtyper. Bebyggelsen vil bestå af sammenbyggede boliger i 2 til 4 etager og med sadeltag.

NB! Aarhus: De store projekter. Konferencen afholdes d. 28. november 2018.

En lokalplan for et 31.340 kvm stort areal ved Oluf Palmes Allé blev ligeledes endeligt vedtaget. Området omfatter den tidligere Medie- og Journalisthøjskole, og lokalplanen giver mulighed for at omdanne og revitalisere området til et nyt, blandet boligområde med tæt tilknytning til både letbane og supercykelstien. Det samlede bruttoetageareal for bebyggelse inden for lokalplanområdet er fastsat til maksimalt 37.000 kvm, hvoraf de 3.800 kvm omfatter bevaring og omdannelse af eksisterende bygninger. Der forventes at blive etableret 490 boliger i området.

TDC har som ejer og bygherre anmodet om udarbejdelse af en lokalplan for et 4.900 kvm stort areal omkranset af Paludan-Müllers Vej, Finlandsgade, Helsingforsgade og Jens Baggesens Vej på Katrinebjerg. Området anvendes i dag til boligformål i form af private ungdomsboliger, men TDC ønsker en fortætning af området. En lokalplan blev derfor sendt i høring. Planen giver mulighed for 8.500 kvm byggeri, hvoraf eksisterende bebyggelse udgør 2.900 kvm.

Trods et ændringsforslag fra Enhedslisten besluttede politikerne endeligt at fastholde den vedtagne linjeføring A af Beder-Beringvejen, og dermed kan der nu sættes gang i anlægget. Beder-Beringvejen skal stå klar som en sydlig ringvej i Aarhus i 2022.


Relaterede konferencer

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS