Snart kan byggeriet af 85 almene familie- og ungdomsboliger for 184 millioner kr. på Papirøen gå i gang. Det bliver startskuddet til en ny bydel i hjertet af København.

Papirøen skal omdannes til en helt ny bydel med mere end 300 boliger, hvoraf en 25 procent skal være almene, og et nyt vandkulturhus til københavnerne.

I går besluttede Økonomiudvalget i Københavns Kommune at give grønt lys til et grundkapitallån fra kommunen, så der kan bygges 63 familieboliger og 22 ungdomsboliger. Dermed kan der snart tages første spadestik til den nye bydel på Papirøen.

- København må aldrig blive en VIP-by. Derfor er det fuldstændigt afgørende, at vi får bygget flere almene boliger, som københavnere med helt almindelige indkomster har råd til. Papirøen bliver et attraktivt sted at bo, og der skal selvfølgelig også være plads til byens børnefamilier og studerende. Jeg er rigtig glad for, at vi har sikret, at hver 4. bolig i det nye kvarter bliver almen – og jeg glæder mig til at se den lille bydel blomstre op i hjertet af København, siger overborgmester Frank Jensen (S).

Almene boliger - største vækstmarked - private udviklingsprojekter. Konferencen afholdes d. 4. november 2020.

De nye almene boliger skal med en husleje, som er lavere end privat byggeri, bidrage til at sikre flere og billigere boliger i København, som der er stor efterspørgsel på. De nye boliger består af 3 bygninger i 7 etager med en blanding af ungdomsboliger og fami­lieboliger, og en stor del af boligerne indgår i et bofællesskab.

Kvarteret bliver opført med respekt for fortiden. Cobe Arkitekter, der har tegnet projektet, har søgt inspiration i de gamle lagerhaller på Papirøen og de historiske pakhuse på Holmen og Christianshavn. Stedets unikke historie bliver videreført i huse med høje gavle placeret oven på haller, der blandt andet skal huse kulturfaciliteter. Og med metroen på Christianshavns Torv, havnebussen til kajkant og broer som nærmeste nabo, er det nye kvarter godt forbundet til resten af byen.

Ny lov: Byudvikling af boligselskaber og private. Kurset afholdes den 1. oktober 2020.

Københavns Borgerrepræsentation skal endeligt vedtage grundkapitallånet den 20. august 2020. Det forventes, at opførelsen af boligerne kan gå i gang i slutningen 2020.

Ungdomsboligerne får en gennemsnitlig størrelse på 42 kvm og en gennemsnitlig husleje på cirka 4.000 kr. om måneden. Familieboligerne bliver gennemsnitlig 93 kvm store og får en gennemsnitlig husleje på cirka 10.000 kr. om måneden.

Af de i alt 63 familieboliger indgår 53 i bofællesskaber, 6 er små familieboliger til boligsocial anvisning og 4 er almindelige familieboliger. Alle de almene boliger har adgang til en stor fælles taghave, og derudover etableres der fællesrum på alle etager.

De 85 almene boliger blandes med private boliger i et samlet byggeri på Papirøen, så byggeriet lever op til kommunens krav om, at 25 procent af alle nye boliger i byen skal være almene.

Det er Cobe Arkitekter, der står for projektet med AKB/KAB som bygherre.

Fakta om almene boliger i København
20 procent af Københavns boliger er i dag almene. Målet er, at hver 4. nybyggede bolig skal være almen. Nyere almene boliger har husleje, der gennemsnitligt er cirka 24 procent billigere end tilsvarende privat lejebyggeri.

I perioden 2011-2019 er der opført 3.675 nye almene boliger i København – og der er mange på vej de kommende år. Samlet har kommunen siden 2011 sat over 1,4 milliarder kr. af til grundkapital til almene boliger.

Fakta om ungdomsboliger i København
En nybygget almen ungdomsbolig på 35 kvm koster i gennemsnit 4.000 kr. per måned, mens en nybygget privat ungdomsbolig koster 5.000 kr. I gennemsnit koster en almen ungdomsbolig på 35 kvm i København 3.000 kr. per måned (ældre almene boliger er typisk billigere end nyopførte).

De sidste 4 år er der bygget cirka 1.000 nye ungdomsboliger om året og 5.000 nye er på vej. I Københavns Kommuneplan 2019 er der en ambition om, at der skal bygges 12.000 nye ungdomsboliger over de næste 12 år.


Relaterede konferencer

Ungdomsboliger på et modent marked

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter