Politikerne i Gentofte godkender et byggeri med ungdomsboliger for 66 millioner kr., selvom Vejdirektoratet mener, at der er for meget støj fra Helsingørmotorvejen.

Politikerne i kommunalbestyrelsen i Gentofte har den 22. februar 2021 godkendt en lokalplan for 51 ungdomsboliger, som Danske Funktionærers Boligselskab ved Domea.dk vil bygge i området Ved Ungdomsboligerne. Boligerne opføres lige op ad Helsingørmotorvejen, og Vejdirektotatet mener ifølge SN.dk, at støjen derfra er for høj til, at man bør bygge boliger i området.

Ifølge SN.dk giver borgmester i Gentofte Kommune Hans Toft (K) ikke meget for Vejdirektoratets kommentarer.

Almene boliger: store projekter. Konferencen afholdes den 11. maj 2021.

- Man må ryste på hovedet over Vejdirektoratets svar og ageren i denne sag, siger borgmesteren ifølge SN.dk.

Han påpeger, at støjen på både de eksisterende og planlagte ungdomsboliger på Ved Ungdomsboligerne kommer fra Helsingørmotorvejen og Motorring 3, som er ejet af staten. Og støjen fra de statslige veje, der løber gennem Gentofte Kommune, har ifølge borgmesteren været et stigende problem i årtier.

Hillerød: De store projekter. Konferencen afholdes den 5. oktober 2021.

- Gentofte Kommune har løbende - men uden effekt - påpeget dette over for Vejdirektoratet og skiftende transportministre og opfordret til, at staten afsætter de fornødne midler til at dæmpe støjen fra motorvejene ved blandt andet at etablere flere og bedre støjskærme og forny slidlaget. Det ville derfor klæde Vejdirektoratet at feje for egen dør og komme i gang, siger han ifølge SN.dk.

Byggeriet af de 51 ungdomsboliger på i alt 2.210 kvm vil koste godt 66 millioner kr. De opføres som 1-værelses boliger på mellem 37 og 48 kvm. Domea oplyser, at lejen for ungdomsboligerne forventes at udgøre 1.150 kr. per kvm årligt, hvilket svarer til en månedlig leje på mellem 3.500 og 4.600 kr.

Ny trend: Små boliger. Konferencen afholdes den 1. juni 2021.

Domea.dk står for opførelse, drift og udlejning af boligerne på samme vilkår, som de eksisterende 86 almene ungdomsboliger beliggende i Jærgersborg Vandtårn og på Ørnegårdsvej

Byggeriet forventes opført i totalentreprise efter ABT 93 med tilpasninger. Domea oplyser endvidere, at byggeriet forventes opført af en entreprenør, som boligselskabet har indgået rammeaftale med.


Relaterede konferencer

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Aalborgs massive udviklingsprojekter

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens