Nu er lokalplanen på plads for den 102.750 kvm store Østre Gasværksgrund. Lokalplanen muliggør opførelse af 39.000 kvm boliger, herunder et plejecenter på 9.000 kvm, samt en permanent skøjtehal på 5.500 kvm og et fælles parkeringshus.

Borgerrepræsentationen har endeligt vedtaget en ny lokalplan for Østre Gasværksgrunden. Den østlige del af grunden på 51.000 kvm anvendes i dag til boldbaner for boldklubben B93, mens den vestlige del på 44.000 kvm ligger ubenyttet hen. På grunden ligger i dag en midlertidig skøjtehal og en midlertidig daginstitution, som begge nedtages i forbindelse med udviklingen af området.

Københavns Kommune ønsker, at området udvikles til et nyt bykvarter med 39.000 kvm boliger og en ny skøjtehal med en isbane samt et fælles parkeringshus i tilknytning til skøjtehallen. Samtidig ønskes de eksisterende boldbanearealer inddraget som et aktiv i området.

NB! Boligudvikling i København 2017-2027. Konferencen afholdes d. 12. september 2017.

Der udlægges 4 byggefelter til ny boligbebyggelse. Plejecenteret foreslås placeret overfor skøjtehallen og Østre Gasværksteatret. Boligbebyggelserne og plejecenteret etableres samlet på det vestlige område som 4 åbne uformede karréer i 4-8 etager, mens det østlige område reserveres til idræt og bevægelse med boldbaner og en skøjtehal. Bebyggelser og boldbaner bindes sammen af en offentlig tilgængelig park- og aktivitetsring.

Boligbebyggelsen tænkes ved salg opdelt i mindre enheder med henblik på at opnå en blanding af boligtyper og ejerformer inden for området.

Bebyggelsesprocenten fastsættes til højst 145. Mindst 25 procent af det samlede boligareal skal etableres som almene boliger svarende til 7.500 kvm i området. Desuden muliggøres opførelse af en skøjtehal med et areal på 5.500 kvm, samt et parkeringshus med plads til højst 270 biler.


Relaterede konferencer

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Servitutter og lokalplaner KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter