Region Hovedstaden skal i næste uge frigive godt 2 milliarder kr. til byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland, og 2. og 3. fase af byggeriet skal i udbud. Men der er pres på økonomien i projektet.

Ifølge SN.dk er der pres på økonomien i byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland, der har et budget på 4,6 milliarder kr.

Der er i juni måned 2020 igangsat en gennemgang af projektets samlede budgetøkonomi og risikovurdering, da der har vist sig indikationer om væsentlige kommende økonomiske udfordringer i projektet. De økonomiske udfordringer vil sætte projektets reserver under stort pres, fremgår det af en kvartalsrapport.

- Indtil videre går vi ud fra at priserne holder, men omvendt har jeg endnu ikke oplevet et byggeri, der holder priserne. Men alle arbejder hårdt på sagen for at få tingene til at holde, og endnu er der ikke besluttet noget som helst omkring tilpasninger af byggeriet, siger Per Tærsbøl, der er formand for regionsrådets politiske følgegruppe af byggeriet, til SN.dk.

Hillerød: De store projekter. Konferencen afholdes d. 27. oktober 2020.

NCC blev valgt som hovedentreprenør i juli 2019, og der var fra august-november 2019 en optimeringsperiode, hvor bygherreorganisationen, sammen med NCC og totalrådgiver, Herzog & De Meuron og Vilhelm Lauritzen Arkitekter, gennemgik projektet for at finde optimeringer, hovedsageligt i form af byggetekniske ændringer. Efter optimeringsperioden gik byggeriet i gang i december 2019. Byggeriet forventes afleveret i december 2023 med indlflytning i sommeren 2024.

Projektets udbudsmodel består af 3 faser. Udbuddets første fase vedrører styring af byggeriet, etablering og drift af byggeplads, jordarbejder, udførelse af råhus og kælder blev afsluttet i sommeren 2019. De resterende udbud, herunder facader, serviceby, installationer og komplettering vil finde sted i 2. halvår 2020.

Den 15. september 2020 skal forretningsudvalget i Region Hovedstaden frigive godt 2 milliarder kr. til byggeriet. Frigivelsen sker inden for den samlede økonomiske ramme på projektet.


Relaterede konferencer

Boligudvikling i København frem til 2030

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS