Geopartner i Svendborg er flyttet i nye lokaler i Forskerparken ved Gasværkskajen. Det markeres den 16. maj med præsentation af spændende projekter og de nyeste teknologiske fremskridt.

Torsdag den 16. maj fra klokken 13 til 16 på Kullinggade 31C inviterer Geopartner Landinspektører kunder, forretningsforbindelser og venner af huset til et åbent hus-arrangement i teknologiens tegn ved Gasværkskajen i Svendborg. Udover deres nye lokaler vil Geopartner præsentere en række projekter samt noget af markedets mest avancerede teknologi.

– Vores eksperter fra hele landet kommer og demonstrerer nogle af de moderne teknologier, vi benytter os af. Der vil både være droneflyvning på parkeringspladsen og 3D laserscanning, og vi håber, at vores samarbejdspartnere vil kigge forbi til en hyggelig eftermiddag og se, hvad vi går og laver, udtaler landinspektør hos Geopartner i Svendborg, Klaus Weitemeyer.

I Svendborg siden 1843
Geopartner Landinspektører har været til stede i Svendborg i mere end 170 år, og selvom de gamle lokaler i den tidligere Herredsret måtte vige pladsen for mere moderne kontorer på havnen, er den fortsatte tilstedeværelse i byen vigtig, slår Klaus Weitemeyer fast.

NB! Odense: De store projekter. Konferencen afholdes d. 10. december 2019.

– Det har været vigtigt for os at bevare den lokale forankring, ikke kun i Svendborg, men generelt på Sydfyn, Ærø og Langeland. Da vi satte de gamle lokaler til salg, blev jeg flere gange bekymret spurgt, om vi nu også skulle flytte til Odense eller København. Men vi har været her siden 1843, og vi er glade og stolte over at blive, forklarer han.

Efter et historisk godt første kvartal af 2019 præsenterede man tidligere på måneden enny områdechef på Fyn, og denne positive udvikling ønsker man at fortsætte. De nye lokaler skal sammen med det moderne, teknologiske udstyr være med til at sikre fremtiden og gøre Geopartner attraktiv for både ny og erfaren arbejdskraft.

– Vi vil gerne være attraktive for nye landinspektører og landmålere – også de nyuddannede. Derfor sørger vi for at have det tekniske udstyr i orden, så vi kan tilbyde de bedste forudsætninger for at udvikle sig. Vi har i forvejen et ungt team her i Svendborg, så fokus er i høj grad på fremtiden, afslutter Klaus Weitemeyer.


Relaterede konferencer

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Ny udbudslov KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.