Gefion Group har netop meddelt, at man vil fremsætte et overtagelsestilbud til aktionærerne i det børsnoterede ejendomsselskab Victoria Properties. Planen er at skabe et driftsselskab med en betydelig ejendomsportefølje. De nuværende majoritetsejere støtter tilbuddet, og planen er, at de fortsætter med en mindre ejerandel, ligesom direktion og bestyrelse forbliver i selskabet.

Ejendomsselskabet Gefion Group vil ikke længere alene fokusere på ejendomsudvikling. Som et led i selskabets langsigtede strategi har Gefion Group besluttet at fremsætte et frivilligt overtagelsestilbud til aktionærerne i Victoria Properties, der i dag står for driften af en mindre ejendomsportefølje i Jylland.

Selskabets nuværende hovedaktionærer har givet Gefion Group tilsagn om at ville sælge aktiemajoriteten i Victoria Properties gennem tilbuddet. Virksomheden skal have tilført kapital og styrket ledelsen yderligere i arbejdet med at skabe et attraktivt selskab for store, langsigtede driftsinvesteringer herhjemme. Dermed satser Gefion Group på en afbalanceret strategi, hvor gruppens virksomheder får mulighed for indtjening i flere led af ejendomsværdikæden.

- Vi skal til at gå på 2 ben. I Gefion Group bliver vi ofte præsenteret for attraktive driftsejendomme, der appellerer til en anden type investorer end dem, vi tiltrækker på udviklingsdelen. Vi besidder nogle klare kompetencer i ejendomssektoren, som giver os unikke fordele i købsprocessen. Det giver gode synergier og mulighed for at skabe et solidt koncept for ejendomsdrift. Vi vil gerne arbejde på et finansielt niveau, hvor vi også kan tilbyde investeringsmuligheder med fokus på de langsigtede afkast og kvaliteter, der typisk tiltaler mere klassiske langsigtede investorer, siger Thomas W. Færch, administrerende direktør og stifter af Gefion Group.

Gefion Group har tidligere overvejet at sammenlægge alle aktiviteter i ét børsnoteret selskab. Imidlertid har selskabet nu besluttet at fortsætte udviklingsprojekterne i Gefion Group A/S, mens Victoria Properties A/S udelukkende skal bruges til investeringer i driftsejendomme.

NB! Finansiering af ejendom. Kurset afholdes d. 7. februar 2019.

- Udviklingsselskabet er i virkelig god gænge og har ikke umiddelbart de samme fordele af en børsplatform, som driftsejendomme har. På denne måde er det planen at skabe en helstøbt, seriøs aktør på ejendomsmarkedet, hvor vi både drager fordel af den aktuelle og den langsigtede udvikling. Driftsindsatsen fokuserer på langsigtede konservative primærinvesteringer uden udviklingsrisiko. Dette har også været strategien i Victoria Properties A/S, som med sin aktionærbase og børsadgang passer rigtig godt til formålet, påpeger Thomas W. Færch.

Victoria Properties nuværende hovedaktionærer, ledelse og bestyrelse fortsætter i selskabet, og ledelsen forventes yderligere styrket i den kommende tid.

- Gefion Group har vist anerkendelse af idégrundlaget for vores arbejde og set mulighederne for virksomheden. Med tilførslen af deres unikke ekspertise og betragtelige erfaring bliver vi i stand til at forløse ambitionerne både bedre og hurtigere, udtaler Rasmus Bundgaard, administrerende direktør i Victoria Properties.

I Gefion Group er interessen for Victoria Properties modnet over tid. Her ser man sin indtræden som en vitaminindsprøjtning, der for alvor vil sætte Victoria Properties A/S på landkortet og muliggøre opbygningen af en stor, balanceret portefølje.

- Vi ser muligheden for at løfte aktivitetsniveauet dramatisk og dermed hæve selskabets profil på markedet for driftsejendomme markant. Victoria Properties A/S har haft nogle fine grundtanker, som nu skal forløses i en stor, attraktiv portefølje, der giver et solidt, langsigtet afkast og afbalancerer vores forretning i forhold til både aktiviteter og geografi. Vi vil simpelthen være hele Danmarks nye børsnoterede selskab for investering i driftsejendomme, hvor alle kan deltage, slutter Thomas W. Færch.

Gefion Group har i øjeblikket 165.000 kvm bolig og erhverv under udvikling i Storkøbenhavn. Selskabets portefølje udgør 6,5 milliarder kr. fordelt på en lang række udviklingsprojekter.


Relaterede konferencer

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030

Den nye Planlov KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse