Boligmarkedet i de danske landdistrikter buldrer af sted, viser data fra Boligsiden.dk. Bedst ser det ud i Guldborgsund Kommune, hvor hussalget ligger hele 16,5 procentpoint over landsgennemsnittet.

Boligsalget stiger i hele landet i øjeblikket, og i flere af landets yderkommuner ligger hussalget endda langt over landsgennemsnittet.

Det viser nye tal fra Boligsiden.dk, der har sammenlignet hussalg og prisudvikling i de vestlige og sydlige yderkanter af Danmark med landsgennemsnittet. I vores medlemskommune Guldborgsund Kommune går det særligt stærkt i øjeblikket.

Hussalget i Guldborgsund, der dækker Falster og det østlige Lolland, ligger hele 16,5 procentpoint over landsgennemsnittet.

- Jeg er meget stolt over at se, at Guldborgssund Kommune klarer sig rigtig godt på en lang række parametre. Det er vigtigt for, at vi kan tiltrække borgere og virksomheder, som ønsker at slå sig ned hos os. Og vi har jo også fået flere nye borgere de seneste par år, siger John Brædder, borgmester i Guldborgssund Kommune og medlem af Landdistrikternes Fællesråds bestyrelse.

- Det har krævet en målrettet indsats fra kommunens side, men det ville ikke være sket uden vores aktive lokalsamfund, hvor ildsjæle har arbejdet hårdt for at skabe liv i vores landsbyer, siger John Brædder.

NB! Ringsted investerer 12 milliarder i byudvikling. Konferencen afholdes d. 8. maj 2018.

Boligmarkedet i de danske landdistrikter er altså langt fra dødt. Ærø og Langeland bekræfter samme tendens med et hussalg langt over gennemsnittet.

Stigning i flexboliger
Guldborgsund har desuden i fællesskab med Lolland Kommune og Vordingborg Kommune også enorm succes med flexboligordningen. Siden 2013 er der solgt 700 flexboliger i de tre kommuner. 107 er solgt alene i dette års første fem måneder. Flexboligordningen er en succes, påpeger John Brædder.

- Jeg er rigtig glad for, at der for alvor er kommet gang i flexboligsalget hos os. Der kommer lys i vinduerne, vi får glade gæster til vores område, og vi får en fantastisk mulighed for at vise vores landsdel frem. Det vil få stor betydning for vores turisme, branding og ikke mindst bosætning i vores landsdel, siger han.

Han understreger dog samtidig, at der stadig er udfordringer i landdistrikterne blandt andet i forhold til antallet af videregående uddannelser.

- Vi har brug for flere uddannelsesmuligheder, så unge ikke er nødt til at flytte til de store byer. Og samtidig skal vi have flere statslige arbejdspladser. Det vil jeg arbejde for, afslutter borgmesteren.


Relaterede konferencer

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Boligudvikling i København frem til 2030

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Ungdomsboliger på et modent marked

Servitutter og lokalplaner KURSUS