Den 5.200 kvm store ejendom Færch-Huset, har været til salg hos CBRE for 55 millioner kr. Nu er ejendommen solgt fra et konkursbo.

Ifølge Dagbladet Holstebro-Struer har Fritz Schur købt Færch-Huset på Østergade i Holstebro. Den tidligere ejer, Aarhus-advokaten Niels Skovgård, blev ramt af en blodprop og døde pludselig i september 2017.

Herefter overtog hans hustru Kirsten S. Larsen ejendommene, men gælden oversteg værdierne, og hun begærede sit firma konkurs 5. oktober 2018. Advokat Henrik Selchau Poulsen fra Bruun og Hjejle har været kurator i sagen, og han bekræfter, at han har solgt Færch-Huset i Østergade i Holstebro fra konkursboet.

NB! Viborg: De store projekter. Konferencen afholdes d. 6. marts 2019.

Han vil ikke oplyse salgsprisen eller køber af ejendommen, som har en ejendomsværdi på 50 millioner kr. Niels Skovgård Larsen købte i 2006 den ejendommen mellem Østergade og Lille Østergade for 80 millioner kr. af Færch-familien.

Ejendommen er 4 etager høj og huser restauranten "Under Klippen" i kælderen, mens der er butikker i stueetagen. De øvrige etager er indrettet med kontorer og klinikker.

Mange i Holstebro vil kunne huske, at ejendommen brød i brand om aftenen den 26. juni 1992 - samme aften som byen var fyldt med mennesker, der fejrede, at Danmark havde vundet Europamesterskabet i fodbold.


Relaterede konferencer

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Logistik og industri - fart på nye muligheder

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Ny udbudslov KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030

Den nye Planlov KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Boligudvikling i Jylland