Kriminalforsorgen overdrager Vridsløselille Fængsel til det statslige aktieselskab Freja Ejendomme. Yderligere 17 ejendomme i hele riget sættes snart til salg.

Det gamle fængsel fra 1859, som blandt andet er kendt fra Erik Ballings film om Olsen Banden, dækker ikke længere kriminalforsorgens behov. Det har kriminalforsorgen sammen med Justitsministeriet vurderet, og derfor har regeringen besluttet, at fængslet 1. april 2019 skal overdrages til Freja Ejendomme med henblik på at sælge det. Fængslet er bygget i stjerneform, hvor 5 fløje med hver 3 etager udgår fra en fælles bygning, kaldet centralen. Den samlede ejendom blev i oktober 2016 offentligt vurderet til 50 millioner kr.

Ud over Vridsløselille Fængsel bliver arresthusene i Tønder og Hjørring også overdraget til det statslige aktieselskab. Overdragelserne af fængslet og arresterne er et led i en større modernisering af kriminalforsorgen, siger direktør Thorkild Fogde.

- Vi står over for en modernisering af vores fængsler, hvor vi blandt andet arbejder på at få lukket de gamle arresthuse. Sidste år fik vi det topsikrede Storstrøm Fængsel, og det kommende år skal vi bygge et stort moderne arresthus i Københavnsområdet. Vridsløselille Fængsel er fra en anden tid, og det er en god beslutning, at den gamle fængselsgrund nu kan få mulighed for at skabe liv i lokalsamfundet, siger han.

Selvom Vridsløselille Fængsel fremover ikke længere tilhører kriminalforsorgen, vil dele af fængslet dog blive anvendt til uddannelse af transportbetjente indtil udgangen af maj måned 2019.

Vridsløselille Fængsel blev bygget i 1859, men blev i 2017 erstattet af det topmoderne Storstrøm Fængsel på Falster. Vridsløselille Fængsel har i perioden januar 2016 til 1. februar 2018 fungeret som institution for frihedsberøvede asylansøgere mv. Samtidig har fængslet været i beredskab til modtagekapacitet i tilfælde af en øget tilstrømning af migranter til Danmark.

NB! Vestegnen: De store projekter. Konferencen afholdes d. 4. juni 2019.

Vridsløselille har med sin centrale placering i Albertslund utallige muligheder for at blive en aktiv og integreret del af byen. I den kommende tid vil Freja Ejendomme mødes med Albertslund Kommune for at diskutere, hvordan processen bedst gribes an. En proces som Carsten Rasmussen, direktør i Freja Ejendomme, ser frem til.

- Vi har altid haft en utrolig god dialog med Albertslund Kommune, som selvfølgelig er lige så glade som os i dag. Man skal huske på, at Vridsløselille har en meget central placering i byen og ligger tæt på blandt andet S-tog, gymnasie, rådhus og butikscenter. Nu har vi muligheden for at åbne det gamle fængsel op og lade det blive en integreret og aktiv del af bymiljøet. Men det er stadig alt for tidligt at spekulere i hvordan transformationen kommer til at udvikle sig. Boliger eller uddannelsesinstitutioner er da nærliggende tanker, som jeg sagtens kunne se for mig, siger han.

Også byens borgmester Steen Christiansen (S) ser frem til samarbejdet med Freja Ejendomme.

- Det er utrolig glædeligt, at Vridsløselille Fængsel nu er overgået til statens ejendomsselskab Freja. Det er altså nu Freja, som ejer grunden. En særdeles spændende og vigtig epoke i udviklingen af Albertslund kan nu for alvor få fart under vingerne. Jeg ser frem til at samarbejde med Freja om retningen for den udvikling, der kan blive et nyt hjerte i byen, siger borgmesteren.

Gammel officersskole kan blive nyt boligområde
Ud over Vridsløselille Fængsel har Kriminalforsorgen også overdraget arresthusene i Tønder og Hjørring til Freja Ejendomme, som nu sætter dem til salg.

En anden markant ejendom Freja netop har fået til salg er Jonstruplejren i Ballerup, der har har tjent Forsvaret som officersskole for flyvevåbnet. For Carsten Rasmussen er der ingen tvivl om kvaliteten.

- Dette område er på mange måder ret fantastisk. Det er tæt på både flot natur og eksisterende boligområder, så det rummer stort potentiale for nye boliger i attraktive omgivelser, siger han.

Flere statslige ejendomme overdrages snart til Freja med henblik på videresalg. Se listen over de 18 ejendomme her (PDF).

Fakta: Her er de 18 nye ejendomme:

Stationsvej 2, 7500 Holstebro

Stationsvej 4, 7500 Holstebro

Amaliegade 44, København K

Quassunngusaq 1, Nuuk

Torvevej 3920 Qaqortoq

Jonstrupvej 240, 2750 Ballerup (Jonstruplejren)

Køgevej 167, 4321 Gastrup (Skalstrup)

Vestenbækvej 2, 4773 Stensved (Stensved Kaserne)

Fængselsvej 39, 2620 Albertslund (Vridsløselille Fængsel)

Jernbanegade 12, 9800 Hjørring

Nørregade 31A, 6270 Tønder

Raadvad 3 og 46 2800 Lyngby

Over Hadstenvej 78, 8370 Hadsten

Vejers Strand Camping

Børsmose Strand Camping

Svinkløv Camping

Rødhus Klit Camping

Høve Camping


Relaterede konferencer

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder