Statens ejendomsselskab, Freja Ejendomme, har solgt den markante ejendom i Fiolstræde 10, som man satte til salg tilbage i september.

Freja Ejendomme har solgt en ejendom i Københavns gamle studenterkvarter tæt på Københavns Universitet. Ejendommen som består af 3 delvist forbundne bygninger med 2 forbundne baggårde. Den strækker sig over adresserne Fiolstræde 10, Store Kannikestræde 18 samt Store Kannikestræde 18A.

Køber af ejendommen er Ejendomsselskabet Olav de Linde, som overtager ejendommen fra Freja Ejendomme den 31. december 2022.

De 3 bygninger er oprindeligt opført til beboelse, men har senest fungeret som kontor og administration for Københavns Universitet. Det er også planen, at de historiske bygninger skal fortsætte med at huse kontorer. Det fortæller Jakob de Linde, forretningsudviklingschef i Ejendomsselskabet Olav de Linde.

Udvikling af fredede og bevaringsværdige bygninger. Kurset afholdes den 6. september 2023.

- Vi er meget tilfredse med købet af ejendommen, som gør, at vi nu kan tilbyde en bred vifte af interessante lejemål i København. Ejendommen og dens gårdrum kan udvikles til et spændende miljø med cafe og kontorer, og vi glæder os til at komme i gang med projektet. Vi er løbende på udkig efter nye ejendomme til vores portefølje og kan slå til når den rigtige mulighed byder sig, siger han.

Fiolstræde 10 og Store Kannikestræde 18 er begge opført i 1867, imens Store Kannikestræde 18A er fra 1850. Tilsammen rummer de 3 bygninger et samlet areal på 2.764 kvm. Dertil kommer tagetager.

Freja Ejendomme overtog ejendommen fra Bygningsstyrelsen og det er Colliers som har varetaget salget af ejendommen på vegne af Freja Ejendomme.

JYLLAND: Fredede og bevaringsværdige bygninger - nye regler, løsninger og tilskud. Konferencen afholdes den 26. april 2023.

- Der er meget fokus på ejendomsbranchen og om hvorvidt pilen peger op eller ned for fremtiden. Men salgsprocessen for denne ejendom viser, at der stadig er stor efterspørgsel, når man sætter de helt særlige ejendomme på markedet – som eksempelvis denne store ejendom i indre København. Vi har haft mange interesserede og vi er sikre på, at Ejendomsselskabet Olav de Linde, med deres store erfaring med at udvikle og renovere gamle ejendomme, er den helt rigtige køber, siger Christina Jørgensen, administrerende direktør i Freja Ejendomme.

Ejendomsselskabet Olav de Linde har en ejendomsportefølje på over 550.000 kvm i Aarhus, Odense og København. Selskabet har siden stiftelsen i 1974 renoveret og bevaret cirka 400.000 kvm ejendom og har de senere år desuden skabt et stadigt stigende antal nyopførte byggerier til både erhvervs- og boliglejemål.


Relaterede konferencer

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Ungdomsboliger på et modent marked

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Stormflodssikring af by- og landområder

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter