Alderen på de danske førstegangskøbere er historisk høj, viser tal fra Danmarks Statistik.

De høje boligrenter, som vi har i Danmark i øjeblikket, kan stikke en kæp i hjulet for den yngre generation. Det gør det nemlig markant dyrere at komme ind på boligmarkedet, hvor man som boligejer pludselig skal hive flere tusinde kr. ekstra op af lommen hver måned. Tal fra Danmarks Statistik viser, at alderen på førstegangskøbere er historisk høj, skriver Dansk Ejendomsmæglerforening.

I dag er danskerne i gennemsnit 37,32 år gamle, når de køber deres første bolig. Tilbage i 1987 var gennemsnitsalderen 32,62 år.

Jylland: Sådan bliver moms og ny skat for ejendomsprojekter. Kurset afholdes den 22. september 2022.

- Vi skal passe på, vi ikke taber en generation på gulvet. Vi er nødt til at hjælpe den næste generation, så de kan komme ud på boligmarkedet, siger direktør i Dansk Ejendomsmæglerforening, Ole Hækkerup.

Tal fra "Danskernes Økonomiske Tryghed 2019", som Danske Bank står bag, viser, at knap 2 ud af 3 danskere drømmer om at bo i ejerbolig. Kun 12 procent drømmer om at flytte i lejelejlighed. Derfor skal vi gøre noget, lyder det fra Ole Hækkerup.

- Vi er nødt til at gøre flere ting. Vi ved, at langt de fleste større nybyggerier i dag er lejeboliger. Der skal mere fokus på ejerboliger – også målrettet de unge, siger han.


Relaterede konferencer

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Boligudvikling i Jylland

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter