Der har været gennemført et forsøg om dynamiske varmeregnskaber, hvor lejerens ”energiadfærd” er forsøgt knyttet til det leverede indeklima baseret på indeklimamålinger af indetemperatur, luftfugtighed og CO2-indhold som alternativ til måling af varmeforbrug og traditionelt varmeregnskab.

De indhentede erfaringer fra dette forsøg er ikke tilstrækkelige til at indføre regler om fri adgang til fordeling af udgifter til varme mellem lejlighederne på grundlag af en måling af lejerens indeklima. Der mangler særligt erfaringer i forhold til de forskelle i lejernes varmeudgifter (og omfordelinger lejlighederne imellem), der kan opstå i forhold til de gældende regler.

Bekendtgørelsen giver mulighed for, at almene boligorganisationer kan gennemføre flere forsøg med alternativ måling af energiforbrug m.v. samt forsøg med betaling for realiseret indeklima. Formålet med at afregne varmeudgiften efter målt indeklima er, at motivere lejerne til at vælge et godt indeklima til gavn for lejernes sundhed, såvel som for ejendommens tilstand.

Da forsøg med varmeafregning efter indeklimamåling kan medføre ændringer i varmebetalingen for den enkelte lejer, indebærer det, at beboerne skal inddrages i beslutningen om forsøgsanmodning gennem reglerne om beboerdemokrati.