Efter at have etableret Formuepleje Ejendomme i efteråret 2017 og rejst 125 millioner kr. har Formueplejes ejendomsfond nu foretaget sit første ejendomskøb. Der er tale om en beboelsesejendom i Valby med 66 lejligheder.

Fomuepleje har købt sin første ejendom. Sælger er Europa Real Estate IV S.à.r.l. Luxembourg og Keystone Investment Management. Formueplejes rådgivere på transaktionen har været Holst, Advokater og PWC.

- Det er med stor glæde, at vi kan præsentere vores første ejendomsinvestering i en række af forhåbentlig mange, siger Lars-Erik Larsen, ejendomsdirektør i Formuepleje.

Efter indtoget på ejendomsmarkedet i efteråret 2017 har Formueplejes første ejendomsfond nu foretaget sin første ejendomsinvestering. Nyerhvervelsen ligger i et spændende udviklingsområde i Valby og er en nyopført beboelsesejendom med 66 fuldt udlejede lejligheder.

- Det er godt at have fået den første handel i hus og vigtigt, når man starter et helt nyt forretningsområde op. Det er også værd at fremhæve, at det beregnede afkast på ejendommen bliver lidt bedre end budgetteret i udbudsmaterialet, så vi synes også, at der er grund til, at investorerne i Formuepleje Ejendomme kan glæde sig, siger Lars-Erik Larsen, ejendomsdirektør og partner i Formuepleje.

Ejendommen er beliggende på Montagehalsvej 3-13 i Valby i Københavns Kommune. Montagehalsvej ligger centralt i Valby tæt på trafikknudepunktet Toftegårds Plads og tæt på Valby Station, Valby Langgade og butikscentret Spinderiet. I januar og februar 2018 er der foretaget due diligence af de juridiske, tekniske og økonomiske forhold omkring ejendommen, og undersøgelserne er altså faldet positivt ud.

NB! Juridisk due dilligence - Risikovurdering ved køb og salg af ejendom. Kurset afholdes d. 30. maj 2018.

- Der er tale om en kvalitetsejendom, der i enhver henseende opfylder de kriterier, vi har opsat for vores ejendomsinvesteringer. Ikke mindst er der tale om en attraktiv beliggenhed centralt i Valby og opfylder dermed Fondens kriterier for beliggenhed, siger Lars-Erik Larsen, ejendomsdirektør i Formuepleje.

Ejendommen er fundet efter en grundig proces og sparring med Formuepleje Ejendommes advisory board, som består af adm. direktør Henrik Jensen fra DFE, ejendomsmægler Lone Bøegh Henriksen fra Home samt Erik Andresen, administrerende direktør og medejer i Nybolig Erhverv. Herefter er købet blevet indstillet til Formueplejes investeringskomite, som har vurderet de samlede risici og godkendt investeringen.

Ejendommen finansieres med lange realkreditlån i BRFkredit fordelt med 132 millioner kroner med fast rente i 30 år og 33,3 millioner kr. med fast rente i 20 år og egenkapital fra investorerne i Formuepleje Ejendomme.

- Vi vurderer, at der er tale om en fair og attraktiv pris, siger Lars-Erik Larsen, der glæder sig over, at den endelige underskrift på handlen nu er i hus, og han ser frem til, at lignende aftaler bliver underskrevet i den nærmeste fremtid. Parterne har aftalt ikke at oplyse købesummen.

- For den første fonds vedkommende håber vi at afslutte endnu et køb inden sommer i Aarhus, så vi er repræsenteret i begge de største byer i Danmark. Og når det er sket, er fond 1 fuldt investeret og vi planlægger til efteråret at foretage de første ejendomsinvesteringer i Formuepleje Ejendomme 2, oplyser Lars-Erik Larsen.


Relaterede konferencer

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Boligudvikling i København frem til 2030

Stormflodssikring af by- og landområder

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Fremtidens betonbyggeri

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS