Falck sælger 2 store erhvervsejendomme på i alt 9.000 kvm i henholdsvis Smørum og Skovlunde. Køber er Kivi-Tex, firmaet bag De Forenede Dampvaskerier. TrueMarketValue har formidlet handlen.

De 2 ejendomme er henholdsvis en kontorejendom på Kongebakken 1 i Smørum på 3.447 kvm og en kombineret lager- og kontorejendom på 5.198 vm placeret på Meterbuen 14-16 i Skovlunde. Begge ejendomme ligger i Hovedstadsområdet, tæt på en række infrastrukturelle knudepunkter, der giver god adgang til hele Storkøbenhavn.

- Vi har været glade for disse ejendomme, men med salget følger vi vores strategi om at samle forretningen og investere mere effektivt på færre lokationer.  Vi bliver i Skovlunde-ejendommen på en kort Sale-and-Lease-Back, mens Smørum-ejendommen er ledig til sælgers omgående overtagelse, siger Tobias Gæmelke, der er Business Finance Officer hos Falck Assistance.

NB! Industri og logistik - projektudvikling, priser og optag. Kurset afholdes d. 30. januar 2019.

Salget er gennemført som en virksomhedshandel, hvor handelsværdien ikke oplyses.

Lars Aasberg, der er ejendomsansvarlig hos Kivi-Tex, deler glæden over handlen.

- Vi opnår udvidede muligheder, som passer til vores fremtidige vækst i Hovedstadsområdet, siger han.

NB! Finansiering af ejendom. Kurset afholdes d. 7. februar 2019.

Allan Kehlet Rieck fra TrueMarketValue har været transaktionsrådgiver for Falck.

- Der har været en god interesse for begge ejendomme og samlet set var Kivi-Tex den helt rigtige køber. Det stod hurtigt klart at Falck og Kivi-Tex matchede godt og hele processen har været enormt effektiv, fair og professionel fra både køber og sælgers side. Det er gode ejendomme, som vi er sikre på vil tjene Kivi-Tex godt, siger Allan Kehlet Rieck.


Relaterede konferencer

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Boligudvikling i København frem til 2030

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Ungdomsboliger på et modent marked

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Køge: det store byggeboom frem til 2032