I hovedstaden, Aarhus, Odense og Aalborg er antallet af 18-29-årige på videregående uddannelser i perioden fra 2010 til 2016 steget fra 106.040 til 146.857, hvilket er en stigning på 38 procent. Derfor hilses muligheden for containerboliger velkommen.

Med den nye planlov vil kommuner i fremtiden kunne etablere containerboliger og barakker til studerende i kommunernes "perspektivområder". Nu viser tal fra Danmarks Statistik, at særligt landets 4 største byer, hvor Københavns og Frederiksberg Kommuner er lagt sammen under ét, har fået flere studerende på videregående uddannelser de seneste 6 år. I samme periode har antallet af beboere på kollegier udviklet sig i mindre grad.

NB! Planloven - de nye forhold. Seminaret afholdes d. 1. marts 2017.

For de 4 områder var antallet af studerende i alderen 18 til 29 år på videregående uddannelser 106.040 i 2010, mens det i 2016 var 146.857 studerende, hvilket er en stigning på 38 procent.

I samme periode er udviklingen for antallet af personer fra 18 til 29 år, der bor på kollegier gået langsommere, når man ser på de 4 områder. I 2010 var antallet 19.036, og i 2016 var det steget til 20.947, hvilket er en udvikling på plus 10 procent.

I 2010 var der altså 18 personer mellem 18-29 år, som boede på et kollegium, for hver gang der var 100 studerende på en videregående uddannelse i samme aldersgruppe. 6 år senere er tallet faldet til 14,3 personer.

NB! Jylland: Den nye planlov. Seminaret afholdes d. 30. marts 2017.

Ifølge beregninger fra Dansk Byggeri mangler 26.500 studieboliger i Danmark, og at det derfor er meget oplagt at have fokus på små boliger til denne målgruppe.

- Der er stort pres på netop de mindste boliger i byerne, og det gør, at de studerende, der ofte er tilflyttere uden netværk og har en begrænset økonomi, har det svært, siger økonomisk konsulent Maria Schougaard Berntsen, Dansk Byggeri.

NB! Jylland: Den nye planlov og butikker. Seminaret afholdes d. 3. maj 2017.

Oprindeligt var der lagt op til, at der kunne gives tilladelse til de flytbare studieboliger i 3 år med mulighed for forlængelse, og dette er nu udvidet til 10 år.

- Det er utrolig positivt, at man har lyttet og justeret lovforslaget. 10 år giver investeringssikkerhed og forbedrer mulighederne markant for privat finansiering af studieboligerne. 3 år er ganske enkelt ikke nok til at sikre, at det er rentabelt for virksomhederne at gå ind i, forklarer Maria Schougaard Berntsen.

NB! Ungdomsboliger i Jylland 2017-2027. Konferencen afholdes d. 23. maj 2017.

- Der sidder virksomheder klar rundt hele i landet, som har holdt nøje øje med dette lovforslag. De har kompetencerne til at bygge pavillonboliger af høj kvalitet, som er flytbare og kan tilpasses lige præcis det behov, der er brug for. Så ikke nok med at det kan løse et boligproblem - det kan også bidrage til at skabe vækst, fortsætter hun.

I dag er Odense den by i Danmark hvor der bor flest studerende per indbygger. Byen har over 40.000, der studerer og bor i Odense.


Relaterede konferencer

Den nye Planlov KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Stormflodssikring af by- og landområder

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Plejeboliger for 25 milliarder kr.