Der var knap 1.100 færre huse og godt 120 færre ejerlejligheder til salg på landsplan i oktober 2019 sammenlignet med oktober 2018, viser ny statistik og udbud og kvm-priser.

I oktober var der 34.561 parcel- og rækkehuse og 7.880 ejerlejligheder til salg landet over. Det er 1.077 færre huse og 123 færre ejerlejligheder til salg end på samme tid sidste år. Samtidig er priserne i salgsannoncerne steget 2,4 procent for huse og 1,7 procemt for ejerlejligheder. Det viser nye tal fra Finans Danmark (PDF).

- Der er færre boliger til salg og dermed færre valgmuligheder for danskere på boligjagt. Det går godt for dansk økonomi. Beskæftigelsen har i længere tid været på et højt niveau, og mange har plads i privatøkonomien til en større eller bedre bolig eller måske til for første gang at få nøgler til eget hus eller lejlighed. Det smitter af på boligmarkedet, hvor priserne er steget det seneste år. Men købere kan glæde sig over, at det lige nu er muligt at finansiere drømmeboligen med realkreditlån med meget lave renter, siger Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i Finans Danmark.

NB! Ny ejendomsvurderingslov og ejendomsbeskatning fra januar 2020 - EKSTRA. Kurset afholdes d. 14. januar 2020.

Huse har i gennemsnit stået til salg i 244 dage, hvilket er 6 dage mindre end for et år siden. Ejerlejligheder stod i gennemsnit til salg i 170 dage, og det er 19 dage længere end sidste år.

- I modsætning til huse annonceres ejerlejlighederne lidt længere til salg end for 1 år siden, men der er fortsat gang i handlen med ejerlejligheder. Udviklingen skal ses i lyset af, at der gennem en periode har været godt gang i ejerlejlighedsmarkedet, og priserne på ejerlejligheder har nået et forholdsvist højt niveau. Det nye boligskattesystem giver måske også noget usikkerhed om højere beskatning af ejerlejligheder, der kan have dæmpet efterspørgslen lidt, siger Ane Arnth Jensen.

NB! Jylland: Ny ejendomsvurderingslov og ejendomsbeskatning fra januar 2020. Kurset afholdes d. 15. januar 2019.

I København By var der i oktober 2019 664 række- og parcelhuse til salg, hvilket er godt 10 procent færre end i oktober 2018. Der var 2.407 ejerlejligheder til salg i oktober 2019 mod 2.455 ejerlejligheder i oktober 2018.

I Aarhus Kommune var der 684 ejerlejligheder til salg i oktober 2019 mod 694 i oktober 2018. I Odense Kommune var der 189 ejerlejligheder til salg i oktober 2019 mod 161 i oktober 2018, svarende til en stigning på godt 17 procent. I Aalborg Kommune var der 550 ejerlejligheder til salg i oktober 2019, hvilket var præcis samme antal som i oktober 2018.


Relaterede konferencer

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Stormflodssikring af by- og landområder

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Ungdomsboliger på et modent marked

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Fremtidens betonbyggeri

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Boligudvikling i Jylland

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning