Det blev endnu et år med høj aktivitet og tilsvarende resultater for Bach Gruppen i Viborg. Bølgen i Vejle er færdig, og der har været stor aktivitet på Bryggens Bastion på Islands Brygge i København. Her er første byggefelt afleveret til kunden Heimstaden,

Med en omsætning på 827 millioner kr. i 2018 mod 658 millioner kr. i 2017 er der i 2018 realiseret et resultat efter skat på 195 millioner kr. mod 137 millioner kr. i 2017. Resultatet før skat i 2018 udgør 224 millioner kr. mod 147 millioner kr. i 2017. Forrentningen af egenkapitalen udgør 13,3 procent efter skat. Det er et resultat som ledelsen betegner som ”meget tilfredsstillende”.

- Vi er stolte over igen at præstere et resultat som er det bedste i Bach Gruppens historie, og vi er ikke mindst stolte af de byggerier, vi har fået færdige i årets løb. Det gælder Bølgen i Vejle, som nu er færdigbygget, og hvor vi nu udlejer lejlighederne i den 5. bølge. Desuden gælder det 1. etape af Bryggens Bastion i København, som er afleveret, siger direktør Palle Buhl Jørgensen, og han understreger, at det ikke havde været muligt uden de mange trofaste og dygtige medarbejdere.

Palle Buhl Jørgensen og Lene Christensen tegner sammen med bestyrelsesformand Finn Bach den daglige ledelse.

Bryggens Bastion på Islands Brygge er som nævnt det andet store byggeri der, når det er fuldt udbygget, bliver på 125.000 kvm. Hele det store projekt har en færdigt udbygget projektværdi på omkring 5 milliarder kr., og 75 procent af byggeriet er blandede boliger bestående af ejer/lejerboliger, mens 25 procent er butikker, cafeer, institutioner og erhverv – herunder mulighed for et hotel. Det første byggefelt er færdigt og afleveret til kunden. Næste etape er undervejs og skal afleveres i 2019.

- Vi har i året fortsat haft fuldt fokus på at udvikle og realisere de investeringer, vi tidligere har foretaget under krisen og lavkonjunkturen, og det er det, vi nu ser resultaterne af, siger Palle Buhl Jørgensen.

NB! Viborg: De store projekter. Konferencen afholdes d. 6. marts 2019.

Der har også været en stabil udvikling i lejeindtægterne fra de mere end 250 udlejningsejendomme, som hovedsageligt er boliger, kontorer, lager- og logistik. Det samme gælder for den del af virksomheden, der beskæftiger sig med produktion af byggematerialer.

Soliditeten i Bach Gruppen holder sig på et tilfredsstillende højt niveau. Selvom de 2 nævnte projekter fylder meget i regnskabet, er der andre byggeaktiviteter i gang. Et boligbyggeri på 129 lejligheder i Banebyen i Viborg er eksempelvis også under opførelse. Det samme gælder et hotelbyggeri ved Stadion i Viborg.

Desuden har aktiviteten i produktion og salg af byggematerialer været høj i året. Det gælder betonelementproduktionen, som viser gode takter, blandt andet hos selskabet SHT i Herning, og en nystartet import af cement har også bidraget positivt til resultatet.

Forventningerne til 2019 er positive.

- Vi fortsætter vort fokus på at udvikle og færdiggøre de projekter, vi har sat i søen, og vi forventer en fortsat positiv udvikling i de markeder, vi bevæger os i. Resultatmæssigt venter vi et lignende niveau for 2019, siger Palle Buhl Jørgensen.

Bach Gruppen ledes med fokus på sunde, traditionelle og enkle dyder også kaldet ”sund fornuft”, og ledelsesmæssigt arbejdes der aktivt på at udvikle nye unge ledere fra egne rækker. Koncernen Bach Gruppen beskæftiger knap 400 medarbejdere.


Relaterede konferencer

Boligudvikling i København frem til 2030

Ny udbudslov KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Fremtidens betonbyggeri

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter