Enemærke & Petersen køber 60 procent af aktierne i entreprenørvirksomhed for 41 millioner kr.

MT Højgaard Holdings forretningsenhed Enemærke & Petersen har indgået aftale om at købe 60 procent af aktierne i entreprenørvirksomheden NemByg. Den nuværende ejerkreds, inklusive ledelsen, fortsætter som minoritetsaktionærer til og med 2024, hvorefter Enemærke & Petersen har en option på at overtage NemByg fuldt ud.

Købsprisen for 60 procent af aktierne er 41 millioner kr. (enterprise value). Prisen for de sidste 40 procent fastsættes ved en earn-out-model baseret på NemBygs resultater.

Købet er alene betinget af konkurrencemyndighedernes godkendelse samt sædvanlige closing-forhold og ventes endeligt gennemført i løbet af 3. kvartal 2021.

Strategiske partnerskaber. Konferencen afholdes den 11. november 2021.

NemByg har hovedkvarter i Tjæreborg og er med 80 medarbejdere. NemByg havde i 2020 en omsætning på 169 millioner kr. efter en vækst på 34 procent, mens det primære driftsresultat (EBIT) steg 64 procent til 21 millioner kr. I 2021 ventes omsætning og indtjening at stige med afsæt i en god ordrebeholdning samt stærke projektledelses- og styringskompetencer.

- NemByg er et rigtig godt match for Enemærke & Petersen i kraft af de mange lighedspunkter i projekttilgang og entreprisetyper. NemByg har en stærk markedsposition i Sydjylland, og der er gode muligheder for at skalere virksomheden og udvide den geografiske radius. Vi glæder os til at samarbejde med ledelse og medarbejdere om at skabe vækst og værdi for kunderne i de kommende år, siger Henrik Mielke, administrerende direktør i Enemærke & Petersen.

NemByg fortsætter under eget navn, og alle aktiviteter videreføres. I forbindelse med transaktionen overtager medejer og projektchef Jesper Holm Nielsen stillingen som administrerende direktør fra Karsten Larsen, der fortsætter i NemByg med ansvaret for marked og kunder. Medejer og projektchef Jørgen Mathiasen fortsætter uændret under Enemærke & Petersens ejerskab.

- Købet af NemByg er – ligesom overtagelsen af Raunstrup i marts – endnu et vigtigt skridt i Enemærke & Petersens bestræbelser på at være repræsenteret i alle attraktive markedsområder til gavn for kunderne og i tråd med vores Bæredygtig>22-strategi, siger Morten Hansen, koncernchef i MT Højgaard Holding.

Nyeste udvikling i træbyggeri. Konferencen afholdes den 3. maj 2022.

NemByg blev etableret i 1977 under navnet NEM Huse. I 2006 overtog Jørgen Mathiasen virksomheden fra sin far ved et generationsskifte, og i 2012 indtrådte Jesper Holm Nielsen som medejer. I 2018 blev ejerkredsen udvidet med investeringsselskabet Esbjerg Brygge Invest.

Finansielle konsekvenser
Købet af NemByg ændrer ikke MT Højgaard Holdings forventninger til 2021, hvor koncernen venter en omsætning på 6,8 milliarder kr. og et driftsresultat på 160 millioner kr. før særlige poster og særlige afskrivninger. Købet ventes at bidrage positivt til Enemærke & Petersens aktiviteter og dermed understøtte MT Højgaard Holdings målsætning om at nå en overskudsgrad på 4 procent før særlige poster og særlige afskrivninger i 2022.


Relaterede konferencer

Fremtidens betonbyggeri

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Boligudvikling i København frem til 2030

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Boligudvikling i Jylland

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND