Sælgeren er den paneuropæiske ejendomsinvestering- og kapitalforvalter Palm Capital, der selv overtog logistikcenteret i 2018.

Det internationale investeringsselskab AEW har på vegne af en tysk pensionskasse købt Copenhagen Cargo Centre lige ved siden af Københavns Lufthavn. En af verdens største ejendomsmæglervirksomheder Jones Lang LaSalle (JLL) har i samarbejde med EDC Erhverv Poul Erik Bech assisteret AEW med en due diligence-rapport, som har understøttet investeringsselskabets beslutningsproces i handlen.

- Vi har sammen med vores samarbejdspartnere i JLL udarbejdet en omfattende rapport, der er baseret på analyser af det nuværende og forudsigelser om det fremtidige danske arbejds- og ejendomsmarked, herunder logistik-, leje- og investeringsmarkedet i København. Samtidigt har vi lavet en due diligence-rapport, som har understøttet AEW's beslutningsproces i handlen, udtaler Joseph Alberti, Head of Research i EDC Erhverv Poul Erik Bech.

Palm Capital, overtog logistikcenteret i 2018, er sælger af ejendommen, hvor lejes plads ud til DHL, Postnord, Telenor og WFS (Worldwide Flight Services).

Boom i Logistik- og industri-ejendomme - udvikling og investeringer. Konferencen afholdes den 7. oktober 2021.

- Copenhagen Cargo Centre er et meget attraktivt logistikcenter, og det skyldes især den enestående beliggenhed, der med en sjælden direkte adgang til lastområdet ved siden af en af de største fragtlufthavne i Norden, nemlig Københavns Lufthavn, er en vigtig strategisk position for de solide lejere. Udover logistikdelen rummer det 26.520 kvm store center også kontorlokaler, og der er også gode muligheder for at skabe merværdi gennem udvikling, da det er tilladt at udvide kapaciteten med et 5.000 kvm stort lager på grunden. Copenhagen Cargo Centre er en yderst sjældent udbudt sag i et rigtig godt marked, siger Joseph Alberti.

Grundet stor stigning i antallet af internationale kunder oprettede EDC Poul Erik Bech for 2 år siden en selvstændig enhed, der udelukkende servicerer internationale investorer og danske virksomheder i udlandet. Afdelingen arbejder tæt sammen med JLL på en lang række sager.

- Vi har et tæt og godt samarbejde med JLL, og sammen gennemfører vi et stigende antal opgaver i Danmark og udlandet. De udenlandske investorer stod i 2020 for cirka 60 procent af den samlede investeringsaktivitet herhjemme, og det skyldes langt hen ad vejen, at mange investorer anser Danmark som en sikker havn. Lokalkendskab er vigtigt, og som Danmarks største og eneste landsdækkende mæglervirksomhed kan vi bidrage med stor viden om det danske ejendomsmarked. Derudover adskiller dansk lovgivning, bygningsreglement, arbejdskultur og traditioner sig fra mange andre steder, og derfor bruger vi meget tid på at skabe transparens, hvilket vores klienter i høj grad drager nytte af, udtaler Helle Nielsen Ziersen, partner og Head of International Relations i EDC Erhverv Poul Erik Bech.


Relaterede konferencer

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Ny udbudslov KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Stormflodssikring af by- og landområder

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Ungdomsboliger på et modent marked

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS