Lørdag den 4. marts 2017 er Elgiganten klar til at løfte sløret for kædens nye 2.000 kvm store flagskibsbutik på Strøget i København. Der bliver tale om Danmarks flotteste og mest nyskabende elektronikbutik, lover administrerende direktør Peder Stedal.

Efter måneders ombygning, nyindretning og minutiøs planlægning er administrerende direktør i Elgiganten, Peder Stedal, på lørdag klokken 8 klar til at løfte sløret for kædens nye strøgbutik i hjertet af København.

- Jeg tør godt sige, at det er blevet Danmarks suverænt flotteste elektronikbutik. Det er en rigtig flagskibsbutik med alt det nyeste og bedste samlet på hele 3 etager midt i København, siger Peder Stedal.

NB! Butiksmarkedets udvikling 2017-2027. Konferencen afholdes d. 25. april 2017.

- Vi gør meget ud af, at det skal være en inspirerende oplevelse at handle i Elgiganten, og med butikken på Strøget i København har vi sat helt nye standarder for, hvordan en elektronikbutik kan se ud og hvilke produkter man kan have på hylderne, siger Peder Stedal.

Udover elektronik og hvidevarer indeholder den nye flagskibsbutik også en stribe nye tiltag og tilbud. For eksempel kan byens øvrige butikker og erhvervsdrivende se frem til at kunne handle alt hvad de har behov for i elektronik og elektriske produkter i Elgiganten på Strøget.

NB! Erhvervslejeloven og butikker. KURSUS. Seminaret afholdes d. 21. juni 2017.

- Med det nye erhvervscenter i Elgiganten på Strøget har alle erhvervsdrivende mulighed for se vores store sortiment og samtidig få rådgivning fra vores erhvervskonsulenter, siger Peder Stedal.

Kunder i den nye strøgbutik kan desuden glæde sig til et spritnyt Samsung showroom og en Apple Shop, der desuden har en Apple Repair Shop tilknyttet.

NB! Den nye planlov og butikker. KURSUS. Konferencen afholdes d. 8. november 2017.

- I den nye Elgiganten Flagship Store på Strøget i København får vi ikke alene en nyskabende butik i indretning og design, men vi får også alt det bedste samlet på ét sted. Vi har simpelthen hele paletten inden for produkter, services og rådgivning, siger Peder Stedal.

Elgiganten omsatte i regnskabsåret 2015/16 for i alt 5,5 milliarder kr. Kæden indgår i Elkjøp Nordic-koncernen, der i regnskabsåret 2015/16 omsatte for 25,3 milliarder kr. Der er i Norden i alt 425 varehuse, som forsynes fra det 100.000 kvm store centrallager i Jönköping, Sverige. Elkjøp-koncernen ejes af britiske Dixons Carphone.


Relaterede konferencer

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Ungdomsboliger på et modent marked

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse