EjendomsSelskabet Norden og NREP indgår aftale om et investeringssamarbejde med fokus på ejendomme i København.

Samarbejdet kan medføre investeringer på op imod i alt 2 milliarder kr. Og partnerne i EjendomsSelskabet Norden har gennem et nyetableret selskab EjendomsSelskabet Norden af 2020 forpligtet sig til personligt at indgå som medinvestorer med i alt 10 procent af den samlede investering i det nye samarbejde.

Fokus bliver investering i eksisterende ejendomme i Hovedstadsområdet med et udviklingsbehov i form af tomgang, konverteringsmuligheder eller lejereserver samt færdigudviklede ejendomme med attraktive beliggenheder og lejersammensætning.

- Vi anser NREP som en af branchens absolut mest professionelle aktører og glæder os til samarbejdet. Udover den finansielle styrke, har NREP en organisation med betydelige kompetencer og en tilgang til markedet, som vi kan identificere os med, udtaler administrerende direktør Peter Andreassen fra EjendomsSelskabet Norden.

- Vi ser frem til at fortsætte arbejdet med at købe, udvikle og videresælge ejendomme i Københavnsområdet, som vi har gjort de seneste 15 år. København er med sin positive udvikling i relation til infrastruktur og befolkningstilvækst fortsat et attraktivt sted for ejendomsinvesteringer, fortsætter Peter Andreassen.

Toke Clausen, investeringsdirektør i NREP, glæder sig over det første formelle samarbejde mellem NREP og EjendomsSelskabet Norden.

Den nye byø Lynetteholm, Nordhavnstunnel, Refshaleøen og Nordhavn - udviklingsplaner. Konferencen afholdes d. 30. september 2020.

- Vi er meget tilfredse med at indgå aftale med EjendomsSelskabet Norden, som vi anser for nogle af de allerbedste i Danmark til at finde gode investeringsmuligheder og stå for udviklingen af forskellige ejendomstyper. Samtidig deler vi Nordens ønsker om at udvikle og forbedre den københavnske ejendomsmasse og glæder os til at få gang i samarbejdet, udtaler Toke Clausen.

EjendomsSelskabet Norden er en dansk ejendomsforvalter etableret i 2005 med fokus på køb, udvikling og salg af ejendomme i Københavnsområdet.

Selskabet har siden etableringen forestået køb af mere end 250 ejendomme for en samlet købesum, der overstiger 7 milliarder kr. og genereret et samlet afkast på knap 5 milliarder kr. til sine investorer.

Af større projekter Norden har udviklet kan blandt andet nævnes Kommunehospitalet i København, Berlingske karréen i Pilestræde, Axel Towers og omdannelsen af DSB´s tidligere hovedsæde i Sølvgade til studieboliger.

NREP blev grundlagt i 2005. Virksomheden investerer langsigtet i udvikling og drift af alle typer af ejendomme fra logistik over plejehjem og kontorer til boliger med udgangspunkt i slutbrugerens behov og med fokus på bæredygtighed.

Det samlede ejendomsareal i NREP-regi er på mere end 2,5 millioner kvm med en værdi på 32 milliarder kr.


Relaterede konferencer

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Boligudvikling i Jylland

Fremtidens betonbyggeri

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Den nye Planlov KURSUS

Ny udbudslov KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS