Viga Real Estate har siden deres første opkøb i marts 2021 udvidet deres portefølje løbende, og nu har ejendomsselskabet netop købt en boligudlejningsejendom på Roskildevej 33A og B på Frederiksberg.
- Ejendommen passer perfekt ind i vores nuværende portefølje og lever op til de krav, som vi har. Dels ligger den godt placeret på Frederiksberg, og dels er der en fin mængde boligenheder. Derudover ligger lejlighederne inden for det, vi betegner som micro-living segmentet, hvilket vi har haft rigtig gode erfaringer og oplevet lav tomgang i nogle af vores lignende ejendomme, siger Christian Glæemose, CIO hos Viga Real Estate.
Ejendommen på Roskildevej 33A og B har 6 etager og er opdelt i 47 ejerlejligheder på mellem 47-55 kvm.
Sælger af ejendommen er Citybyg, som holder til i Aalborg, men har ejendomme i hele landet.
Befolkningsudvikling og ejendomsmarkedet. Konferencen afholdes den 28. marts 2023.
- Vi har mere end 15 års erfaring med ejendomsudvikling inden for både nybyggeri og renovering af eksisterende ejendomme over hele landet. Vores primære fokus er på boliger, hvor vi gør en dyd ud af at skabe moderne lejligheder med fleksible rum. Størstedelen af vores projekter beholder vi selv, men vi er også åbne for salg, hvis den rette mulighed er der, som tilfældet er med Roskildevej, siger Robert Madsen, administrerende direktør i Citybyg.
- Vi gik i gang med projektet af Roskildevej i starten af 2016 og et år senere havde vi bygget bro mellem de 2 tilstødende huse - et gammelt boligbyggeri fra 1934 og et moderne kollegie fra 2006, og 47 lejligheder blev skabt, fordelt på 5 etager, siger han.
Viga Real Estate forvalter i dag 21 boligudlejningsejendomme med over 550 boligenheder i København, men ambitionerne stopper ikke her. Selskabet har ambitioner om at nå en porteføljeværdi på 3,7 milliarder kr. ved udgangen af 2023 og købet af Roskildevej 33 er et skridt på vejen.
Microliving - tiny houses, nyeste trends. Konferencen afholdes den 30. marts 2023.
- Vi fokuserer på boligudlejningsejendomme som ligger inden for 20 minutters transport til København. Vi betragter København som en "sikker havn" med en befolkningstilvækst, som skaber stor international efterspørgsel - især inden for beboelsesejendommen, siger Christian Glæemose.
EDC Erhverv Poul Erik Bech København har formidlet salget af Frederiksberg-ejendommen efter at Bjørn Gervø fra EDC Erhverv Poul Erik Bech Roskilde fik sagen ind.
- Vi har haft kontakt med ejer af ejendommen siden den blev opført i 2017 og bistod der med 1. gangs udlejningen af boligerne. Vi har efterfølgende løbende haft kontakt og dialog med sælger - og da det blev besluttet at ejendommen skulle sælges, løste vi opgaven, siger Bjørn Gervø, projektchef og partner hos EDC Erhverv Poul Erik Bech.
Ifølge Tingbogen lyder prisen på handlen på 119,7 millioner kr.