Villaen blev i foråret 2020 sat til salg for 32,5 millioner kr., men nu er den blevet solgt for 28,5 millioner kr.

Efter godt og vel et halvt år på markedet har den svenske ejendomsinvestor Daniel Åxman solgt sin liebhavervilla på Gardes Alle 36 i Hellerup. Det skriver boligmediet Boliga.dk.

Forretningsmanden har fået 28,5 millioner kr. for den 280 kvm store, røde murstensvilla, som han satte til salg gennem LokalBolig Hellerup i starten af april 2020 efter kun at have ejet huset i et års tid.

Salgsprisen ligger 3 millioner kr. under det sidste prisskilt på det over 100 år gamle hus, hvor der stod 31,5 millioner kr. Selv gav han 28 millioner kr. for villaen, som ligger mellem Øresund og Strandvejen i det dyre boligområde, da han købte den tilbage i 2019.

CITY og VESTERBRO i Københavns store projekter. Konferencen afholdes den 21. april 2021.

Daniel Åxman deler allerede adresse med Christiane Schaumburg-Müller på en anden vej i Hellerup, hvor parret i sommer anskaffede sig en 528 kvm stor pragtvilla fordelt på 10 værelser. Huset købte parret sammen for 31,5 millioner kr. i et såkaldt mageskifte, hvor køber og sælger ifølge Boliga.dks oplysninger byttede ejendomme.

Daniel Åxman har ikke sat det store offentlige aftryk i den danske forretningsverden, men han er blandt andet krediteret for at stå bag Asiens dyreste lejlighedshandel gennem selskabet Lead Connection Limited. Prisen lød ifølge flere medier på 430 millioner kr.

Ejendommen på Gardes Alle 36 er ifølge Tingbogen offentligt vurderet til 9,8 millioner kr., hvoraf værdien af den 524 kvm store grund udgør 4,7 millioner kr.

Køber af ejendommen er Helle Holstein Jeppesen og Lars Bo Jeppesen, der i maj 2020 tiltrådte som direktør for Parken Sport & Entertainment.

Se Daniel Åxmans tidligere liebhavervilla her.


Relaterede konferencer

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Ungdomsboliger på et modent marked

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS