Overborgmester i København Frank Jensen vil med den kommende planlov i hånden etablere 800 midlertidige ungdomsboliger. Ejendomsforeningen Danmark påpeger dog, at det skal tænkes godt igennem.

Københavns Kommune er klar til at opføre studenterbyer med containerboliger, når en ændring af planloven som ventet vedtages inden sommerferien. Ejendomsforeningen Danmark mener, det er vigtigt at gennemtænke en række elementer, inden der gives los for, at kommunerne kan vælge at opføre containerbyer.

- Det er ikke nok at ændre planloven, så der bliver mulighed for at give tilladelse til containerbyer. Det vil også være nødvendigt at udarbejde en følgelovgivning, som sikrer, at man efter en periode kan få afviklet containerbyerne igen. Ellers er der en risiko for, at containerbyerne bliver permanente, siger Torben Christensen, administrerende direktør for Ejendomsforeningen Danmark.

Han mener, det er vigtigt, at politikerne tænker en klar exit-strategi igennem som opfølgning på muligheden for, at kommunerne kan tillade midlertidige containerbyer. En exit-strategi, som bør bestå af 3 elementer.

Der skal være en sikkerhed for, at dem, der etablerer de midlertidige boliger, har afsat midler til at afvikle boligerne igen - at de kan nedtage boligerne, kan rydde op og kan reetablere grunden, så den bringes tilbage i samme stand. Der skal ligeleds være klokkeklare regler for, at beboerne rent faktisk skal flytte efter den aftalte periode på for eksempel 10 år. Det vil blandt andet kræve, at boliglejeloven justeres. Endeligt bør der politisk være en strategi for, hvad man stiller op med den gruppe mennesker, der ikke i tide har skaffet sig en anden bolig, når det midlertidige lejeforhold ophører.

NB! Cradle-to-Cradle i byggeri og ejendom. Konferencen afholdes d. 1. juni 2017.

- Accepterer man en midlertidig løsning, kræver det, at politikerne har indtænkt det næste skridt. Hertil kommer, at hvis man ønsker at etablere en containerby på lejet grund, så er det vigtigt at holde fast i, at det skal være fuldstændig frivilligt for en grundejer at leje sin grund ud. Kommunen skal fortsat ikke kunne pålægge en grundejer at leje grunden ud, siger Torben Christensen.

Ejendomsforeningen Danmark mener også det er vigtigt at indtænke, at der i hele en containerbys levetid skal etableres en effektiv og tilstrækkelig drift af de midlertidige boliger med kloakering, renovation og pasning af udenomsarealer.
Ser hellere permanente boliger

Overordnet har Ejendomsforeningen Danmark ikke noget imod containerboliger. Foreningen ser dog hellere, at der bygges permanente boliger for at løse boligmanglen i for eksempel København. De sidste nye prognoser fra Danmarks Statistik viser, at der vil bo 15 procent flere i København om 10 år. Tallene er et tegn på, at der fortsat vil være et pres på befolkningstilvæksten.

- Det er vigtigt, at kommunerne tager højde for den kommende boligmangel. Det kan de blandt andet gøre ved at få det gjort det billigere og mere attraktivt at bygge nyt. Det vil øge byggelysten, siger Torben Christensen.


Relaterede konferencer

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Den nye Planlov KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Ny udbudslov KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS