Socialdemokratiet forslår nu, at der skal sættes et loft på, hvor meget huslejen må stige med. EjendomDanmark er imod forslaget og mener, at det rejser flere spørgsmål end svar.

Inflationen er høj i Danmark, og derfor er en lang række varer på det seneste steget i pris. Det rammer også både udlejere og lejere. De første bliver ramt af stigende omkostninger, mens lejernes husleje potentielt også kan stige med langt højere beløb end tidligere, da nogle lejemål reguleres efter det såkaldte nettoprisindeks.

Nu har statsminister og formand for Socialdemokratiet, Mette Frederiksen, foreslået, at der lægges et 2-årigt loft over stigningerne på 4 procent. EjendomDanmark er kritiske over for forslaget.

- Lige nu sidder hvert eneste af vores medlemmer og finder den rette balance, der både tager højde for deres enkelte lejere og som passer til mulighederne i deres virksomheder. Jeg har grundlæggende tiltro til, at der kan blive fundet løsninger ude i virkeligheden, for det lykkedes under coronakrisen, hvor der blev fundet utrolig mange mindelige løsninger. Samtidig ved jeg, at emnet fylder enormt meget hos vores medlemmer, siger Peter Stenholm, administrerende direktør i EjendomDanmark.

Opgradering og optimering af ejendomme. Konferencen afholdes den 4. oktober 2022.

Han påpeger, at den grundlæggende udfordring lige nu er den høje inflation, og at den alene kan løses på samfundsplan.

Udfordringen er lige nu, at lejen for nogle lejemål reguleres efter nettoprisindekset. Brugen af det blev udvidet i 2015, hvor det afløste trappelejen.

- Vi går gerne ind i en dialog om, hvorvidt nettoprisindekset er det rette valg, når det grundet inflationen, som rammer os alle, kan springe fra stigninger på cirka 0,8 procent i 2019 til 8,7 i år. Vores branche vinder ikke på en høj inflation, og har den seneste tid kunnet se deres omkostninger stige, siger Peter Stenholm.

- De lever dog – ligesom alle andre virksomheder – af deres kunder. Det er i dette tilfælde lejerne, og derfor har de også en vurdering ned på hvert enkelt lejemål omkring, hvordan de griber det an. Derfor er dialog mellem parterne nøglen til at løse denne udfordring, siger han.


Relaterede konferencer

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Servitutter og lokalplaner KURSUS