Efter 2 år med borgerinddragelse og en intens sommer, hvor 5 arkitektvirksomheder har arbejdet på at udtænke fremtidens gågade, er det nu tid til at afsløre, hvordan Søndergade, Jessensgade og Torvet i Horsens kommer til at se ud i 2019.

Afsløringen af vinderforslaget finder sted den 30. oktober 2017 klokken 11 i foredragssalen på Horsens Rådhus. Her vil den officielle kåring finde sted, og det vindende forslag vil blive fremvist ved siden af de øvrige 4, der var med i opløbet.

Kåringen er et resultat af en langstrakt proces, der startede med udarbejdelsen af Midtbystrategien. Her blev der i perioden 2015-2017 afholdt en lang række interview, workshops, udstillinger, online-debatter og møder om midtbyens fremtid. Søndergade var et bærende tema.

I alt har over 500 borgere, virksomheder, bygningsejere, interessegrupper, foreninger og ganske almindelige borgere givet deres indspil til, hvordan fremtidens gågade skal se ud. Disse input indgik i et program for omdannelsen, som blev fulgt af den såkaldte Midtbygruppe bestående af butiksdrivende, beboere, bygningsejere og brugere af gågaden. Programmet blev overdraget til 5 udvalgte arkitektteams før sommerferien 2017.

NB! Esbjerg - byudvikling for 24 milliarder kr. 2018-2028. Konferencen afholdes d. 3. maj 2018.

Hen over sommeren har de 5 teams arbejdet intenst på at tegne, hvordan Søndergade, Jessensgade og Torvet skal se ud. Fokus har været på at skabe en "væregade", der inspirerer til ophold, hygge, samvær og gode oplevelser. I processen har arkitekterne fået en grundig introduktion til byens historie og til Horsens’ DNA.

- Det har været rigtig vigtigt for alle politikere og fagfolk i dommerkomiteen at arkitekterne har kendt til og respekteret byens historie, kendetegn og helt unikke DNA. Fremtidens Søndergade skal passe til Horsens og til horsensianerne – både nu, om 10 og om 30 år, siger borgmester, Peter Sørensen.

De 5 forslag blev overleveret til dommerkomitéen i august. Siden da er de blevet kvalitetssikret i forhold til blandt andet kvalitet, økonomi og tidsplan, og så har dommerkomiteen ellers arbejdet hårdt på at vurdere de 5 bud.

- Jeg er rigtig stolt af, at vi nu kan afsløre fremtidens gågade her i Horsens. Rigtig mange har ønsket, at gågaden skulle have et løft, og det får vi nu realiseret. Det har været en rigtig spændende proces – og vi er i dommerkomiteen helt enige om, hvilket forslag, vi vil arbejde videre med. Det glæder vi os til at vise borgerne, siger Peter Sørensen.

Det valgte forslag skal i løbet af november bearbejdes ud fra nogle konkrete ændringsforslag, som dommerkomiteen har ønsket. Dette arbejde sker i tæt samarbejde mellem det vindende arkitektteam og Horsens Kommunes planafdeling.
For at tilmelde sig arrangementet, skal man skrive til teknikogmiljo@horsens.dk senest den 23. oktober.


Relaterede konferencer

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter