Danmarks største ejendomsmæglervirksomhed EDC Poul Erik Bech har netop købt boligbutikken EDC Langeland i Rudkøbing med overtagelse den 1. marts 2023. Boligbutikken er Langelands ældste og har eksisteret i knap 30 år.

Boligbutikken EDC Langeland har eksisteret siden 1995 og bliver nu en del af EDC Poul Erik Bech, der dermed runder 80 boligbutikker foruden 19 erhvervscentre og mere end 600 medarbejdere.

- Jeg har arbejdet 24 år i EDC Langeland og været medejer i 10 år. Sammen med den anden medejer Per Andersson blev vi enige om, at det var det rigtige tidspunkt at sælge nu, og da Per har passeret de 70 år, har han valgt at benytte salget til at gå på pension. Jeg er selv 60 år og fortsætter som medindehaver, da jeg har mange gode år i mig endnu, og at blive en del af EDC Poul Erik Bech giver mig ny energi, inspiration og motivation med stærk tro på fremtiden, da det vil udvikle og styrke vores boligbutik, udtaler indehaver af EDC Langeland, Benny Boesgaard.

Langeland er 56 kilometer lang med 140 kilometer kystlinje. Uanset hvor du befinder dig er der højst 5,5 kilometer til vandet. På Langeland kan man få meget bolig for pengene - også med havudsigt.

- Langeland er blevet en rigtig populær ferieø med mange ferieområder med et stort antal fritidshuse, Der er ikke bopælspligt, så en del af helårshusene bruges som fritidshuse. Der var knap 520.000 kommercielle overnatninger i 2020, så der er mange gæster og turister. Et stort antal sommerhusejere kommer fra Fyn, Trekantområdet, København og resten af Sjælland, så at blive en del af EDC Poul Erik Bech vil give os langt bedre muligheder for at finde købere fra hele Danmark, siger Benny Boesgaard.

Ferieprojekter: Investeringer og luksusbyggeri vokser markant. Konferencen afholdes den 21. marts 2023.

Poul Erik Bech fortæller, at ejendomsmæglerkæden vil binde sine 6 fynske boligbutikker sammen med det fynske øhav for at stå endnu bedre rustet på Fyn og Langeland.

- På Langeland kommer mange købere udefra, og i boligbutikken sælges cirka 60 procent af alle handler som fritids- og sommerhuse. Her kan vi virkelig være med til at gøre en forskel med købere fra hele landet, siger Poul Erik Bech.

EDC Langeland benytter lejligheden til at flytte i nye lokaler. Boligbutikken flytter fra Østergade 41 til Østergade 60, hvor der i dag er garnbutik. Dermed kommer den butikken til at ligge tæt ved SuperBrugsen og torvet med parkeringspladser.

- Når vi overtager ejendommen, går vi i gang med at ombygge og indrette den til en ny og spændende boligbutik, hvor kunderne som altid er meget velkomne til at kigge forbi, siger Benny Boesgaard.

De nye lokaler på Østergade 60 i Rudkøbing overtages den 1. marts 2023, og EDC Poul Erik Bech vil flytte ind i de nye lokaler i løbet af foråret 2023.


Relaterede konferencer

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne