Huspriserne er på landsplan faldet med 0,3 procent i det seneste kvartal, og Finans Danmark konkluderer på den baggrund, at husmarkedet tager sig en lille pause. EDC mener dog ikke, at konklusionen er retvisende.

Region Hovedstaden og Nordjylland er de eneste områder, hvor priserne på huse fortsat stiger. Her er priserne steget med henholdsvis 1,9 procent og 1,4 procent 3. kvartal 2017, lyder det fra Finans Danmark

- Husmarkedet tager sig i øjeblikket en puster mange steder i landet. Det er imidlertid helt almindeligt, at aktiviteten på husmarkedet daler i 3. kvartal, og det trækker typisk priserne lidt ned. Men selv om vi ser faldende aktivitet det seneste kvartal, så ligger både hussalg og priser på landsplan på et lidt højere niveau end for et år siden, siger Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i Finans Danmark.

NB! Ørestad - nye planer og projekter for 10 milliarder. Konferencen afholdes d. 24. april 2018.

Antallet af handler falder ifølge Finans Danmark i alle landsdele på nær Vest- og Sydsjælland samt Bornholm.

 -Faldet i handelsaktiviteten er på landsplan en del større end i tidligere år, men på grund af store udsving i handlerne, kan man endnu ikke drage håndfaste konklusioner. Derudover bliver der generelt solgt mange huse, så aktiviteten er faldet fra et forholdsvist højt niveau, siger Ane Arnth Jensen.

Hos EDC undrer man sig over, at Finansdanmark (modsat normal kutyme) sammenligner 3. kvartal 2017 med 2. kvartal 2017 i stedet for at sammenligne med 3. kvartal 2016. Dermed er tallene og konklusionen, om at husmarkedet tager sig en pause, ikke korrigeret for sæson og er dermed misvisende i forhold til virkeligheden.

NB! Almene boliger i København - udvikling og byggeri 2018 - 2028. Konferencen afholdes d. 30. januar 2018.

- Tager man udgangspunkt i Finansdanmarks tal, er salget derimod steget godt 2 procent i 3. kvartal sammenlignet med 3. kvartal 2016. Hos EDC har vi oplevet en fremgang i salget på knap 7 procent i 3. kvartal i forhold til sidste år, oplyser Jan Nordmann, der er kommunikationschef i ED Gruppen.

- Det er forbavsende at Finansdanmark vælger denne vinkel på tal for boligsalget i 2017, hvor vi netop er ved at afslutte det næstbedste år for boligsalg siden år 2000, kun overgået af ”all-time-high-året" 2005, lyder det fra kommunikationschefen.

Tendensen fra de seneste 6 år er, at antallet af hushandler i gennemsnit er faldet med knap 5 procent i 3. kvartal.


Relaterede konferencer

Den nye Planlov KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Fremtidens betonbyggeri

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS