På landsplan tog det i 1. halvår 2017 gennemsnitligt 81 dage at sælge en lejlighed. Det er 2 dage mindre end i samme periode i 2016. Priserne er på landsplan er steget med 1.259 kr. per kvm, viser en opgørelse fra Boliga.

Blusset under lejlighedsmarkedet er ifølge Boliga.dk stadig skruet højt op. For selvom boligmarkedet bliver debatteret og reguleret, går salget stadig hurtigere - og priserne har taget endnu en nøk opad. En påmindelse om, at der stadig er godt gang i særligt det københavnske lejlighedsmarked, siger Christian Hilligsøe Heinig, cheføkonom hos Realkredit Danmark.

- En salgstid på 81 dage er ganske hurtigt, og det viser, at der stadig er en pæn fart på boligmarkedet, ligesom priserne fortsat har en pil op. Så selvom der er snak om, at markedet bremser op, er der stadig pæne, underliggende prisstigninger, siger Christian Hilligsøe Heinig.

NB! Moms og skat for byg og ejendom - nye regler og afgørelser. Kurset afholdes d. 21. september 2017.

Det er da også i de københavnske postnumre, at priserne er højest. Dyrest er det i nybyggede Nordhavn, mens indre by følger efter. Samtidig er der i hovedstaden stigninger i de enkelte postnumre på mellem tre procent på Vesterbro og 11 procent i Sydhavnen.

At der er en stigning fra sidste år til i år betyder dog ikke, at der ikke er et loft for prisernes himmelflugt. Det er bare ikke til at spå om, hvor det loft ligger.

NB! Jylland: Moms og skat for byg og ejendom - nye regler og afgørelser. Kurset afholdes d. 28. september 2017.

- Markedet er løbet stærkere, end det var forventet. Med stigninger på 70 procent siden 2011 er priserne kommet højt op, og det kan ikke blive ved med at gå så stærkt. Ikke mindst da der ligger flere reguleringer længere fremme, som kommer til at påvirke markedet, siger Christian Hilligsøe Heinig.

Eventuelle købere skal nemlig både forholde sig til den boligskattereform, der træder i kraft i 2021, og så skærpes kravene til kreditvurderingen af kunderne på to brandvarme boligmarkeder i København og Aarhus.

NB! Due Diligence - risikovurdering ved køb og salg af ejendom. Kurset afholdes d. 10. oktober 2017.

- De stigende priser møder altså modvind i form af skattereformen, som kommende boligkøbere skal huske at tænke ind i deres planer, og den adfærdseffekt, der følger med de skarpere krav til for eksempel gældsfaktor og renteniveau, siger Christian Hilligsøe Heinig.

- Men hvor stor betydning det har, er det ikke helt ligetil at vurdere, fordi det er svært at dosere indgrebene i forhold til prisudviklingen. Vi skal dog kun være glade, hvis markedet går lidt ned i gear, fordi det mindsker risikoen for tømmermænd, hvis det vender, siger han.


Relaterede konferencer

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Stormflodssikring af by- og landområder

Boligudvikling i Jylland

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning