Fredag den 12. januar 2018 bliver der gravet for til byggeriet af et nyt familiehus ved Regionshospitalet Hammel Neurocenter. Byggeriet finansieres af en donation på 25,5 millioner fra TrygFonden. Det er C. C. Contrator, Cubo Arkitekter og Midtconsult, der skal bygge familiehuset i Hammel.

Et nyt familiehus ved Hammel Neurocenter bliver nu en realitet på baggrund af en donation på 25,5 millioner kroner fra TrygFonden. Det nye familiehus har fået navnet TrygFondens Familiehus Hammel Neurocenter og skal fungere som en hjemlig base for forældre og søskende til børn, der er indlagt til rehabilitering som følge af en hjerneskade.

- TrygFonden har givet en stor og flot donation, der betyder, at vi med det nye familiehus kan tilbyde gode og tidssvarende forhold for familier til indlagte børn. Indlæggelsen kan gøre det svært at få familielivet til at hænge sammen. Derfor er det vigtigt, at der er mulighed for overnatning og en midlertidig base for familierne, der indgår aktivt i behandlingsforløbene, siger Hanne Roed, 1. næstformand i Region Midtjylland, på vegne af regionsrådet.

NB! Horsens investerer 12 millarder i byudvikling. Konferencen afholdes d. 3. oktober 2018.

Det nye 600 kvm store familiehus ved Hammel Neurocenter skal være en oase og et åndehul fra det kliniske hospitalsmiljø for familier til indlagte børn og unge. Her bliver der plads til at pleje familielivet med leg, afslapning, motion, musik og lignende.

- Familiehuset skal være et sted, hvor forældre, søskende og det indlagte barn kan være sammen og finde styrke på et kritisk tidspunkt i deres liv. Man står som familie i en yderst sårbar situation, når et barn i familien bliver alvorligt skadet. Familiehuset skal være et sted, hvor man kan mødes og dele erfaringer med andre i samme situation og få ro og tryghed, siger Trine Heidemann, underdirektør i TrygFonden.

Det nye familiehus forventes at stå færdigt i midten af 2018. Det er anden gang, at TrygFonden donerer penge til opførslen af et familiehus. Det første familiehus ligger ved Aarhus Universitetshospital i Skejby.

TrygFondens Familiehus Hammel Neurocenter kommer til at bestå af 8 lejligheder på 25-30 kvm, der bliver fordelt på soveværelse, opholdsrum, badeværelse og en terrasse. Herudover kommer huset til at indeholde 3 store fælles køkkener, fælles opholdsstuer og legerum. I centrum af huset bliver der anlagt en skærmet gårdhave. Der bliver ligeledes anlagt en udendørs legeplads og et udendørs stillerum.

 

 

 

 


Relaterede konferencer

Ungdomsboliger på et modent marked

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Boligudvikling i Jylland

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens