KAB’s ledelse har kortlagt forløbet omkring valget til det sjællandske elnetselskab Radius bestyrelse, hvor viceadministrerende direktør Flemming Strøm stemte 3.000 gange på sig selv.

Vicedirektør i KAB, Flemming Strøm, som fik valgt sig selv ind i bestyrelsen i elnetselskabet Radius via adgang til lister med 3.000 elmålernumre fra opgange og vaskekældre i de ejendomme, KAB bestyrer.

KAB’s ledelse har nu kortlagt forløbet omkring valget. Det blev fremlagt for KAB’s bestyrelse på et møde 19. marts 2019 – og her var konklusionen klar: Mandatet var ikke klart og tydeligt, og processen med stemmeafgivelser var ikke acceptabel.

- KAB’s bestyrelse har nu haft lejlighed til at drøfte det samlede forløb omkring valget til Radius. På den baggrund har bestyrelsen indgået aftale med Flemming Strøm om, at han fratræder som viceadministrerende direktør. Vi har samtidig aftalt, at Flemming Strøm trækker sig fra formandsposten i Bolind A/S og som repræsentant i Forenet Kredit, forklarer John Olsen, formand for KAB’s bestyrelse.

KAB vil fortsat varetage beboernes interesser
Bestyrelsen vil fortsat sikre, at KAB gør sin indflydelse gældende, så beboernes interesser varetages.

NB! Seniorboliger og seniorkollektiver - idéer, udvikling og byggeri. Kurset afholdes d. 8. oktober 2019.

- Det er en meget vigtig del af vores virke – og noget, boligorganisationerne efterspørger. Derfor vil vi nu gennemgå de enkelte tillidsposter og opstille nogle meget klare retningslinjer for, hvem der kan vælges til hvad – og af hvem, understreger John Olsen.

Til at løse den opgave har bestyrelsen nedsat en task force, som består af både bestyrelsesmedlemmer og repræsentanter fra boligorganisationerne.

Det bliver en hurtigt-arbejdende gruppe, som skal være færdig med deres anbefalinger, så de kan fremlægges på KAB's repræsentantskabsmøde i maj.

- Repræsentantskabet er vores øverste myndighed, så det er her, vi skal beslutte, hvordan vi fremover sikrer den demokratiske, gennemsigtige og ordentlige repræsentation. En repræsentation, som er i tråd med beboerdemokratiet og dermed KAB’s værdier, siger John Olsen.


Relaterede konferencer

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Stormflodssikring af by- og landområder

Fremtidens betonbyggeri

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Ny udbudslov KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS