Det britiske investeringsselskab Tristan Capital Partners investerer i samarbejde med Solstra Capital Partners 650 millioner kr. i i færdiggørelsen af Galleria i Vanløse. En ny version er på tegnebrættet, og vejen for færdiggørelsen ventes banet i starten af 2016.

Byggeriet af butikscentret blev påbegyndt i 2010, og der er opført 2 kældre og det meste af stueetagen. Imidlertid blev projektet aldrig færdiggjort, men i december 2014 overtog Solstra Capital Partners og Tristan Capiital Partners projektet fra Holberg Fenger Invest. Inden længe ventes vejen banet for færdiggørelsen af et revideret projekt.

Polyform Arkitekter har tegnet forslaget til boligerne over centret og landskabsdelen udenom, mens H+Arkitekter sammen med Leonard Design Architects står for færdiggørelsen af butikscenterprojektet. Projektet tager udgangspunkt i det uafsluttede byggeri.

H+Arkitekter og Leonard Design Architects har foretaget markante ændringer af byggeriet ud fra et revideret detailhandelskoncept. Butikscentret etableres i 2 plan og udvides blandt andet fra 18.000 kvm til 20.000 kvm, så det går helt op til Vanløse Torv og får udgang hertil. H+Aarkitekter gennemfører og sikrer projektafklaring, hovedprojektering, grænseflader i forhold til DSB og Metro og indretning af back offices for diverse lejemål i centret. Leonard Design Architects udarbejder designmanual for projektet.

NB! Udvikling af butikscentre i Danmark. Konferencen afholdes d. 16. september 2015.

Ovenpå butikscentret opføres 15.000 kvm boliger. Boligerne integreres arkitektonisk og funktionelt med centret og opføres som et præfabrikeret modulbyggeri, der placeres som kompakte rækkehuse/byhuse i op til 4 etager. Strukturen bindes sammen af et samlet landskabsprojekt med et klart hierarki af hovedadgangsstier, små torve og mindre stier til de private haver eller svalegange til boligerne.

Med henblik på at realisere færdiggørelsen af butikscentret er der blevet udarbejdet et nyt lokalplanforslag, som Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til den 24. august 2015. Lokalplanen fastsætter krav om, at 4.000 kvm af de kommende boliger skal være almene boliger. Hvis Teknik- og Miljøudvalget godkender lokalplanforslaget, skal det i offentlig høring, og en endelig godkendelse af lokalplanen ventes vedtaget i Borgerrepræsentationen i januar 2016.


Relaterede konferencer

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Boligudvikling i Jylland

Fremtidens betonbyggeri

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Boligudvikling i København frem til 2030