Esbjerg Kommune forventer i løbet af 2016 at kunne melde udsolgt af byggegrunde ved Esbjerg Strand. Kommunen forhandler lige nu med Det Faglige Hus og 2 virksomheder om byggegrunde i udviklingsområdet.

Ifølge Jyske Vestkysten kunne Esbjergs borgmester ved Esbjerg Erhvervsudviklings årlige nytårskur afsløre, at kommunen forhandler med Det Faglige Hus om en byggegrund ved Esbjerg Strand. Administrerende direktør for Det Faglige Hus, Brian Elsted Hansen, bekræfter oplysningen over for avisen.

- Jeg vil gerne bekræfte, at vi finder, at Esbjerg Strand er et interessant område, for vi kigger også 3-5 år frem i tiden, og vi forventer fortsat vækst. Vi har derfor en opgave i at fremtidssikre virksomheden. Hvis vi når i mål med forhandlingerne, er det planen, at vi vil afhænde domicilet ved Esbjerg Lufthavn og samle aktiviteterne på Esbjerg Strand, siger Brian Elsted Hansen til avisen.

NB! Kolding investerer 11 milliarder i byudvikling. Konferencen afholdes d. 2. februar 2016.

Han slår dog fast, at man endnu ikke er gået igang med planlægningen af byggeriet. Lige koncentrerer organisationen sig om udviklingen af den 14.000 kvm store Falckgrund ved Gammel Ringvej i Esbjerg, hvor man i samarbejde med Arkitektfirmaet Rudolf Lolk og Effekt Arkitekter skal opføre 145 boliger samt en dagligvarebutik og en fastfood-restaurant fordelt på 19.400 kvm byggeri.

På Esbjerg Strand har PensionDanmark investeret 255 millioner kr. i et nyt domicil til Semco Maritime, som GPP Arkitekter har sat stregerne til med Rambøll som ingeniør. NCC afleverede byggeriet i december 2015, men der er fortsat aktivitet i området, hvor Claus Sørensen Gruppen får opført et 8.000 kvm stort domicil, som Friis & Molkte har tegnet og projekteret i samarbejde med Ingeniør'ne. Som lejer får også advokatfirmaet Kirk Larsen & Ascanius adresse i den 8 etager høje bygning.

NB! Vejle - byudvikling for 11 milliarder 2016-2026. Konferencen afholdes d. 4. februar 2016.

Med Esbjerg Kommunes forhandlinger med yderligere 2 virksomheder om byggegrunde på Esbjerg Strand ser det ud til, at byggeaktiviteten i området vil vare ved et stykke tid endnu. Hasløv & Kjærsgaard Arkitektfirma har udarbejdet masterplanen for det 128.000 kvm areal, som kommunen i 2012 købte af Esbjerg Havn. Området udvikles med store erhvervsdomiciler langs en anløbskaj, der leder frem til Havnetorvet - én vestvendt plads med udsigt over indsejlingen og Grådyb.


Relaterede konferencer

Ny udbudslov KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Ungdomsboliger på et modent marked

Den nye Planlov KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Fremtidens betonbyggeri

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS