Boligmarkedet oplever store prisstigninger i coronatiden. Priserne i juni 2021 er steget igen for alle 3 boligtyper på landsplan. Hvordan stemmer det med, at flere aktører, som ejendomsmæglerkæden Home, melder, at hverdagen er ved at indfinde sig, at boligmarkedet køler af med færre fremvisninger og færre handler efter en rødglødende travl tid i starten af året?

Kan boligmarkedet både bremse op og køre videre derudaf med stigende priser? Ja, det sker lige nu, og det er faktisk ikke så overraskende endda, mener Michael Dalsager, der er talsperson og analytiker i ejendomsmæglerkæden Home.

Reaktionstiden i priserne er typisk længere, når opbremsningen ikke skyldes pludselige hændelser – som finanskrisen eller den første måned i coronakrisen.

At salgspriserne fortsat stiger, kommer af, at mange måneders fremgang skaber et underliggende pres på priserne på de nye boliger, der sættes til salg til måske lidt højere priser end måneden før, og en del af dem endda også bliver solgt.

De mange historier om store boliggevinster og stigende friværdier bliver vekslet til, forståeligt nok, høje forventninger til prisen på boligen. Det tager så at sige lidt tid at ændre på det syn, men det er så småt ved at ske, siger Michael Dalsager.

Fremvisninger og salget har toppet, viser statistikkerne fra Home klart. Juni 2021 er tredje måned i træk med fald i antallet af fremvisninger, og der er nu 30 procent færre fremviste huse end i marts, mens der er 40 procent færre fremviste lejligheder sammenlignet med, da det toppede i januar 2021.

Rundt om i landet oplever ejendomsmæglerne et begyndende skifte i stemningen, hvor boligsælgerne kommer køberne mere i møde.

Færre købere på boligjagt og flere købsmuligheder, fordi udbuddet stiger, forventes at lægge en dæmper på priserne i løbet af de kommende måneder, siger Michael Dalsager. Forudsætningerne for et boligkøb er fortsat gode med en lav rente, vækst i økonomien og efterspørgsel på medarbejdere, men køberne får også bedre mulighed for at vælge – og fravælge – efter en periode, hvor næsten alt har kunnet sælges.

Stigningstakten fra maj 2021 til juni 2021 ber også den laveste for priserne set siden januar 2021, oplyser Boligsiden.

Se markedsindekset her


Relaterede konferencer

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Ny udbudslov KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Boligudvikling i Jylland

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Ungdomsboliger på et modent marked

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder