Menighedsråd skal søge at forhindre, at kirkens og kirkegårdens nærmeste omgivelser bebygges eller bruges på skæmmende måde, i følge Kirkelovens bekendtgørelse § 29. Det er beskrevet i vejledningen “Kirkegårdsvedtægter”, som Kirkeministeriet udgav i 1996. 

I vedtægterne står at:

* Et menighedsråd skal forsøge at forhindre, at kirken eller dens nærmeste omgivelser bliver skæmmet af andres byggeri eller anlægsarbejder. 

* Høje eller store bygninger, vindmøller, råstofgrave, oplagspladser eller tæt bevoksning kan virke skæmmende, selv om det placeres på noget større afstand af kirken eller kirkegården. 

Kirkernes omgivelser er i nogen grad beskyttet gennem fredninger. I 1950’erne blev der ved de fleste kirker gennemført såkaldte provst Exner-fredninger. Det var frivillige aftaler med ejere af arealer, der grænsede til kirkegården. 

De indeholder oftest bestemmelser om, at der ikke må bygges, plantes eller graves grus således, at kirkens omgivelser skæmmes, eller at indsigten til eller udsigten fra kirkegården forhindres. 

En oversigt over de fredninger, som findes omkring en kirke, kan fås hos fredningsnævnet eller regionen.  

Regionen kan give dispensation fra en regel i naturbeskyttelsesloven, som siger, at der inden for en afstand på 300 meter fra kirker i det åbne land ikke må opføres bygninger, der er højere end 8,5 meter. 

Den kirkelige stiftsøvrighed kan gøre indsigelse mod lokalplaner, hvorefter planerne kun kan vedtages, hvis parterne bliver enige, eller miljøministeren træffer en afgørelse.

Kirkegårdsvedtægten kan findes på:

http://www.km.dk/fileadmin/share/publikationer/krg/Kirker.pdf