Der er 2.300 kirker og 2.100 kirkegårde i Danmark, og menighedsråd og de øvrige kirkelige organer kan stoppe byggeri der er tættere end 300 meter fra kirken eller kirkegården. En indsigelse i Holstebro stopper nu et butikscenter, fordi det indebar et tårn. Og kirken kan gøre indsigelse for byggerier højere end 8,5 meter.

Menighedsråd skal søge at forhindre, at kirkens og kirkegårdens nærmeste omgivelser bebygges eller bruges på skæmmende måde, i følge Kirkelovens bekendtgørelse § 29. Det er beskrevet i vejledningen “Kirkegårdsvedtægter”, som Kirkeministeriet udgav i 1996. 

I vedtægterne står at:

* Et menighedsråd skal forsøge at forhindre, at kirken eller dens nærmeste omgivelser bliver skæmmet af andres byggeri eller anlægsarbejder. 

* Høje eller store bygninger, vindmøller, råstofgrave, oplagspladser eller tæt bevoksning kan virke skæmmende, selv om det placeres på noget større afstand af kirken eller kirkegården. 

Kirkernes omgivelser er i nogen grad beskyttet gennem fredninger. I 1950’erne blev der ved de fleste kirker gennemført såkaldte provst Exner-fredninger. Det var frivillige aftaler med ejere af arealer, der grænsede til kirkegården. 

De indeholder oftest bestemmelser om, at der ikke må bygges, plantes eller graves grus således, at kirkens omgivelser skæmmes, eller at indsigten til eller udsigten fra kirkegården forhindres. 

En oversigt over de fredninger, som findes omkring en kirke, kan fås hos fredningsnævnet eller regionen.  

Regionen kan give dispensation fra en regel i naturbeskyttelsesloven, som siger, at der inden for en afstand på 300 meter fra kirker i det åbne land ikke må opføres bygninger, der er højere end 8,5 meter. 

Den kirkelige stiftsøvrighed kan gøre indsigelse mod lokalplaner, hvorefter planerne kun kan vedtages, hvis parterne bliver enige, eller miljøministeren træffer en afgørelse.

Kirkegårdsvedtægten kan findes på:

http://www.km.dk/fileadmin/share/publikationer/krg/Kirker.pdf

 


Relaterede konferencer

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Fremtidens betonbyggeri

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Boligudvikling i København frem til 2030

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.