20.000 kr. landede prisen på, da handlen blev endelig for et fredet hus i Ketting ved Augustenborg på Als. Det gør ejendommen til den billigste villa, der blev handlet via en ejendomsmægler 2017.

Der bliver stadig handlet huse til lavere priser, end mange nye storbyboere har betalt for bare 1 kvm af deres nye hjem. Det skriver Boliga.dk.

Den billigste villa i 2017 var et fredet hus i Ketting ved Augustenborg på Als. Men der er en grund til, at prisen ved første øjekast virker til at have glemt et par af sine nuller. Ejendommen er nemlig fredet, og så kan det være en udgift, man køber sig - for når en ejendom er fredet, må den ikke rives ned, og ved renovering er der visse krav til for eksempel materialer og metoder.

Derfor har statussen som fredet også haft en betydning for prisen.

- Det er en gammel, faldefærdig og fredet ejendom. Der følger store forpligtelser med, og i nærheden er et lignende hus blevet renoveret for rigtig mange penge på ejers regning. Så man kan sige, at man køber en lotteriseddel, fordi man ikke ved, om man kan få ejendommen "affredet", siger Ole Bredgaard, indehaver af Nybolig Guderup.

NB! Horsens investerer 12 millarder i byudvikling. Konferencen afholdes d. 3. oktober 2018.

Han fortæller dog, at fredningen på det pågældende hus er ved at blive ophævet.

Dobbelt så dyrt
Men inden man begynder at undersøge skoledistrikter og distancen til arbejdspladsen fra Augustenborg, så er det med at slå koldt vand i blodet. For at et hus bliver solgt for så lavt et beløb, er ikke sædvanligt - mægleren selv kalder det en "atypisk ejendomshandel."

Augustenborg er nemlig langt fra landets billigste by. En opgørelse fra Boliga viser, at 1 kvm hus i byen kostede 6.561 kroner i 2017. Mere end det dobbelt af priserne i Rødby - Danmarks billigste by - hvor kvm-prisen var 3.103 kr.

Og hos ejendomsmægleren lyder meldingen da også, at der er kommet mere gang i det augustenborgske boligmarked.

- Det går bedre, og vi kan se, at der bliver solgt mere - og så går det hurtigere. Så optimismen er stor, og vi forventer også, at det fortsætter i år, siger Ole Bredgaard.

Her kan du se den gamle annonce for huset, der blev solgt for 20.000 kr.


Relaterede konferencer

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Stormflodssikring af by- og landområder

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Den nye Planlov KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS