Delehusene, der består af 41 boliger på Roskildevej på Frederiksberg, er kåret til Årets Byggeri 2019.

Studieboliger med indbygget integration, centralt på Frederiksberg for 2.859 kr. om måneden. Det er Delehusene – Frederiksberg Forenede Boligselskabers (FFB) nyeste boligafdeling og det første byggeri efter det såkaldte Venligbolig Plus koncept, udviklet af ONV Arkitekter og We Do Democracy.

I hver bolig bor 2 studerende eller 2 flygtninge, der deler køkken og badeværelse. Boligerne er små, men der er gode fællesrum, der indbyder til samvær og netværk – og det er nødvendigt, for boligafdelingen er også et integrationsprojekt: Hver studerende er mentor for en flygtning.

- Årets Byggeri er en samfundspris, som gives til et byggeri, der kan mere, end man kunne forvente. Det kan Venligbolig Plus konceptet. Det har en integrationsvinkel, som med fordel kunne gentages andre steder. Og det er et fleksibelt byggesystem, der kan anvendes mange steder. Det har en enorm værdi, sagde Scott Hollingsworth, formand for dommerkomiteen ved overrækkelsen af prisen.

Modulbyggeri - økonomi, tidsplaner, udfordringer og markedsbehov. Konferencen afholdes d. 15. september 2020.

Prisen deles af alle parter bag byggeriet. Bygherre, kommune, arkitekter, ingeniører, entreprenør og underleverandører. På vegne af Frederiksberg Kommune, der har haft en stor aktie i udviklingen af byggeriet, trådte borgmester Simon Aggesen på talerstolen.

- Delehusene er et nyt, fantastisk bidrag til Frederiksberg. Et bidrag der både sikrer billige boliger til studerende og bedre integration. Jeg vil gerne takke alle parter bag og naboerne for et fantastisk samarbejde, og jeg ser frem til at høre om beboernes erfaringer i denne spændende nyskabelse i byen, sagde borgmesteren.

Delehusene omfatter 41 boliger på Roskildevej 54 på Frederiksberg. Bygherre er Frederiksberg Forenede Boligselskaber, byggeforretningsfører er KAB, og arkitekt er ONV Arkitekter, Vega Landskab og 2+1. Entreprenør er BM Byggeindustri, mens ingeniør er Ølgaard Ingeniør.


Relaterede konferencer

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Stormflodssikring af by- og landområder

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Ungdomsboliger på et modent marked

Fremtidens betonbyggeri