Hørsholm Kommune har nu solgt de sidste 3 byggefelter i PH Park. Fuldt udbygget vil den nyt nye boligområde rummer over 300 boliger.

Når området er fuldt udbygget vil PH Park rumme over 300 boliger. De nye boligebyggerier begynder at skyde op i løbet af 2020, og de sidste 3 byggefelter er nu solgt til selskabet PH Park ApS ved Nikolaj Peter Duckert. Hørsholm Kommune købte den 6 hektar store grund af Region Hovedstaden i oktober 2015.

- Det kommunalbestyrelsen satte i gang i 2015, er kulmineret ved salget af de sidste 3 byggefelter. Det er en god og historisk dag for Hørsholm, for de høje ambitioner bliver nu indfriet, og om nogle år vil både børnefamilierne, singler og seniorægteparrene flytte ind i gode boliger midt i et sølandskab, siger Morten Slotved.

- Jeg har omtalt grunden som en usleben diamant, og i mine øjne har kommunalbestyrelsen i fællesskab taget ansvaret på sig, og sørget for at slibe den til - sammen med den rette fagekspertise og byens borgere. Det er byudvikling, der rækker mange år ud i fremtiden, og som kommer alle kommunens borgere til gode, siger han.

De 3 byggefelter blev udbudt i oktober 2018 og rummer hver især mulighed for 60-70 boliger. Købsprisen er ikke offentliggjort.

NB! Lyngby: De store projekter. Konferencen afholdes d. 21. maj 2019.

Tidligere har Hørsholm Kommune betinget solgt et byggefelt i det nordøstlige hjørne af PH Park til EcoVillage, der har Svanen som investor og Vandkunsten som arkitekt. Parterne skal stå for udviklingen af et moderne, miljørigtigt bofællesskab.

Bofællesskabet med navnet “Strømmen” kommer til at bestå af 70 boliger i mange forskellige størrelser, samt et fælleshus på 800 kvm. Boligerne opføres som ejerboliger og priserne starter ved 2 millioner kr.

Udviklingsplanen for PH Park, der strækker sig over et areal på 60.000 kvm, er udarbejdet af Hørsholm Kommune i samarbejde med Vandkunsten, Cobe, SLA og Cowi.


Relaterede konferencer

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Ungdomsboliger på et modent marked

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Ny udbudslov KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS