Projekt med 2.700 kvm etageboliger eller rækkehuse skal sætte punktum for udviklingen af Kløvkærgrunden i Kolding.

Ifølge JyskeVestkysten står AAB/Bovia bag et projekt med de sidste 27 boliger i form af etageboliger eller rækkehuse i op til 2 etager på Fyrværkerigrunden i Seest ved Kolding. En lokalplan for projektet er nu i høring i 4 uger.

Kolding Kommune købte i 2005 det tidligere erhvervsområde, efter at fyrværkeriulykken i 2004 førte til omfattende ødelæggelser. Områdets industribygninger blev raseret og 355 1-familiehuse i nabolaget led større eller mindre skade. Heraf blev 176 af boligerne totalskadede og 75 nedbrændte helt.

Efter ulykken blev området ryddet, og i 2013 blev en arkitektkonkurrence om Fremtidens Bæredygtige Almene Bolig udskrevet for området. Vinderprojektet, Fyrværkeriparken af Dissing + Weitling, fastsatte de overordnede rammer for udviklingen af den resterende del af Kløvkærgrunden.

Jylland: FINANSIERING af ejendomsprojekter. Kurset afholdes den 10. november 2020.

Størstedelen af Kløvkærgrunden er nu udviklet til boligområde, og Kolding Kommune sælger det aktuelle lokalplanområde som den sidste del af grunden. Den tidligere erhvervsbebyggelse på grunden er nedrevet i foråret 2020.

- Nu får vi sat punktum for omdannelsen af Kløvkærgrunden, og det er bare dejligt, siger formand for plan-, bolig- og miljøudvalget, Birgitte Kragh (V), til JyskeVestkysten.

Målsætningen for hele Kløvkærgrunden er at skabe en ny, bæredygtig bydel med blandet boligbyggeri og rekreative områder, hvor regnvand håndteres synligt. De sidste boliger må have et samlet etageareal på maksimalt 2.700 kvm.


Relaterede konferencer

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Servitutter og lokalplaner KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Boligudvikling i Jylland

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens