Der er i Danmark 7 huse til salg til under 350.000 kr. De fleste af dem ligger nord for Randers.

Der er lige nu 7 huse, hvor udbudsprisen klemmer sig under de 350.000 kr. Heraf ligger 4 af dem nord for Randers i Jylland, hvilket ikke er overraskende, da boligmarkedet i Nordjylland i flere år har været præget af længere salgstider og deraf større afslag i prisen i forhold til det generelle marked, hvilket så igen har sænket den gennemsnitlige kvm-pris.

Nordjylland er dog ved at genfinde et stabilt niveau, hvor salgstiderne bliver kortere, og hvor boligerne sælges til udbudsprisen. 2 af boligerne på listen er til salg hos RealMæglerne Rasmus Moesgaard i Farsø.

Her fortæller ejendomsmægler Trine Munk Johansen, at det største problem er belåningen. Der er flere potentielle købere, men mange af dem får nej hos banken.

– Vi har egentlig en køber på hånden til det hyggelige bondehus på Ullitshøjvej 111, et ægtepar i 50’erne, men de skal først have solgt deres nuværende bolig, så det er stadig usikkert, forklarer hun.

Begge huse er beliggende tæt ved Limfjorden, og der er både skoler og indkøbsmuligheder i nærheden, så Trine Munk Johansen er ikke i tvivl om, at køberen nok skal vise sig.

– Det skal være en køber, som kan få finansieringen på plads, selv om det er svært, når huset er i den prisklasse. Bankerne er mindre risikovillige, når vi bevæger os uden for byerne. Og så skal det være en køber, som kan gennemskue, hvordan en modernisering kan klares for relativt få midler.

NB! Aalborg: De store projekter. Konferencen afholdes d. 21. januar 2020.

Tæt på Randers Fjord
Tæt ved Randers Fjord og Gudenåens udmunding i Kattegat ligger den lille flække Holbæk i postnummer Ørsted. Her er det muligt at erhverve sig hele 137 kvm bolig for 345.000 kr.

– Det er egentlig en udmærket bolig, hvor der ikke nødvendigvis skal laves for meget, men det er nok beliggenheden, der gør, at salget trækker lidt ud, fortæller ejendomsmægler Johnny E. Andersen fra RealMæglerne Djursland.

Nærmeste købmand 7 kilometer væk

Og her er det ikke beliggenheden i forhold til fjorden, han mener:

– Huset er beliggende i svinget på en lidt atypisk grund. Derudover er der kun 200 indbyggere i Holbæk, og nærmeste købmand er 7 kilometer væk, fortæller han.

På grund af de mange kvadratmeter vurderer Johnny E. Andersen, at både en børnefamilie og et ægtepar kunne være potentielle købere af boligen.

– Det skal være nogen, der prioriterer naturen og livet uden for byen, og som kan se sig selv i sådan et lille landsbysamfund, siger han.

Hus for under 350.000 kr.?

Landevejen 32, 5882 Vejstrup – Pris: 195.000 / BoligKvm: 132

Skovhusevej 18, 9574 Bælum – Pris: 198.000 / BoligKvm: 82

Sakskøbingvej 11, 4880 Nysted – Pris: 225.000 / BoligKvm: 67

Nykøbingvej 77, 4990 Sakskøbing – Pris: 295.000 / BoligKvm: 86

Holbækvej 14B, 8950 Ørsted – Pris: 345.000 / BoligKvm: 137

Ullitshøjvej 111, 9640 Gl. Ullits (Farsø) – Pris: 345.000 / BoligKvm: 120

Korshøjvej 5, 9670 Overlade (Løgstør) – Pris: 348.000 / BoligKvm: 120


Relaterede konferencer

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked