De danske kommuner har planlagt og budgetteret med projekter for 73,6 milliarder kr. fordelt på 6.147 projekter i perioden 2018-2021. Men der er enorme forskelle på aktiviteten i de enkelte kommuner.

Byggefakta har netop udgivet rapporten Kommunernes investeringer 2018-2021, som er udarbejdet i tæt samarbejde med kommunernes forvaltninger og økonomiafdelinger. Rapporten giver overblik over samtlige 98 kommuners væsentligste bygge- og anlægsinvesteringer de kommende 4 år.

De danske kommuner har fra 2018 til og med udgangen af 2021 planlagt 6.147 kommunale byggeprojekter, der er budgetteret til 73,6 milliarder kr. Det svarer til en fremgang på 2,6 milliarder kr. eller 4 procent sammenlignet med opgørelsen fra sidste års rapport.

NB! Moms og skat for byg og ejendom - nye regler og afgørelser. Kurset afholdes d. 5. september 2018.

- Det er især anlægsarbejde og skoleprojekter, der fylder blandt de kommunale projekter. Disse grupper udgør henholdsvis 36 og 28 procent af projekterne frem til udgangen af 2021. Kommunerne forventer at igangsætte anlægsprojekter for hele 27,1 milliarder kr. de kommende 4 år, mens der er planlagt projekter indenfor ”Skole, uddannelse & forskning” for knap 20 milliarder kr. Projekter inden for ”Sport, fritid, kultur & hotel” og ”Sundheds- og socialvæsenet” tegner sig hver for 13 procent af de planlagte projekter, fortæller Thomas Bejer-Andersen, direktør i Byggefakta.

Enorme forskelle mellem kommunerne
Der er enorme forskelle på kommunernes aktivitetsniveau. Dette tydeliggøres af nøgletallet for de enkelte kommuners byggeaktivitet per indbygger. De danske kommuner bygger i gennemsnit for 12.724 kr. per indbygger i Danmark, en fremgang på 395 kr. i forhold til sidste år.

Høje-Taastrup Kommune indtager 1. pladsen med planlagte projekter for 1,2 milliarder kr., hvilket svarer til byggerier for 23.959 kr. per indbygger. Det er 88 procent højere end landsgennemsnittet. På 2. pladsen ligger Gladsaxe Kommune, som bygger for knap 1,6 milliarder kr., hvilket svarer til 22.897 kr. per indbygger. Hillerød kommune indtager en 3. plads med projekter for 21.290 kr. per indbygger.

NB! Skolebyggeri i fremtiden. Konferencen afholdes d. 4. december 2018.

Blandt de 10 lavest placerede kommuner på listen ligger Fanø, Samsø og Langeland. Fanø Kommune har i de kommende 4 år planlagt projekter for 7,2 millioner kr., hvilket svarer til 2.117 kr. per indbygger. I denne gruppe er desuden nogle større kommuner som blandt andet Svendborg, Frederikssund og Ringkøbing-Skjern. Sidst nævnte har med byggerier for knap 286 millioner kr. planlagt projekter for 5.010 kr. per indbygger.

- Der er fortsat enorme forskelle på byggeaktiviteten i de enkelte kommuner. Generelt ser vi dog at afstanden mellem de kommuner, der bygger mest og mindst per indbygger, er blevet mindre i år. Og der er færre kommuner, der ligger helt i bunden. For et par år siden så vi blandt andet, at en del af kommunerne på den Københavnske Vestegn lå meget langt fra de øvrige Københavnske kommuner, når vi så på aktiviteten per indbygger. Den tendens ser ud til at være vendt, og flere af kommunerne er nu kommet godt med, fortæller direktøren fra Byggefakta.

NB! Jylland: Moms og skat for byg og ejendom - nye regler og afgørelser. Kurset afholdes d. 29. august 2018.

Kommunerne i Midtjylland og Sjælland går frem
Især kommunerne i Region Midtjylland går frem og øger byggeaktiviteten de kommende år. Regionens kommuner igangsætter projekter for 17 milliarder kr., hvilket er en fremgang på 7 procent sammenlignet med sidste års opgørelse. Kommunerne i Region Sjælland har også planlagt flere projekter og igangsætter byggerier for 9 milliarder kr., hvilket ligeledes er en fremgang. Kommunerne i de øvrige regioner holder desuden stabilt niveau med en lille fremgang i både antal projekter og samlet beløb.

Kommunerne i Region Hovedstaden topper fortsat listen med 2.026 projekter, der tilsammen udgør et beløb på over 28,8 milliarder kr. En klar tendens viser, at kommunerne i Region Hovedstaden investerer væsentligt mere end de øvrige kommuner. I gennemsnit igangsættes projekter for 15.825 kr. per indbygger i regionen.

Rapporten "Kommunernes Investeringer 2018-2021" er til fri download via byggefakta.dk.


Relaterede konferencer

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Ny udbudslov KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Servitutter og lokalplaner KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Den nye Planlov KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND