Danske Core Hospitality bekræfter endnu et 200-værelses hotelprojekt i Norge. Denne gang udvider den danske hoteloperatør til Tromsø med Moxy Hotels, et varemærke, der er en del af en af verdens største hotelkæder, Marriott International.

Den danske hoteloperator, Core Hospitality, skal åbne 2 hoteller i Norge. Det er netop offentliggjort, at det bliver til endnu et projekt i Tromsø sammen med Moxy Hotels, et koncept udviklet af verdens største hotelgruppe, Marriott International.

- Vi er optagede af at tilbyde en unik hoteloplevelse, der differentierer sig fra markedets lokale brands. I Tromsø er naturoplevelserne vigtige, og vi har derfor valgt at bygge receptionen, barmiljøet og fællesområderne på øverste etage. På denne måde giver vi alle vores gæster mulighed for at nyde den fantastiske udsigt fra 11. etage, mens de nyder et godt måltid og lækre drinks fra baren, fortæller Per Denker Sørensen begejstret, administrerende direktør i det danske driftsselskab Core Hospitality.

Per Denker Sørensen, der samarbejder tæt med brandejeren, Marriott International, forklarer yderligere, at Moxy Hotels er blevet udviklet til rejsende, der søger prisvenlige hotelovernatningeruden at gå på kompromis med stilen.

- Ligesom i København vil vi i Tromsø appellere til såkaldte "Fun Hunters" ved at tilbyde store, sociale fællesområder, fyldt med underholdning, der lige så meget er til hotellets overnattende gæster som til lokalbefolkningen, siger Per Denker Sørensen.

NB! Co-working: Kontorhoteller og kontorfællesskaber. Konferencen afholdes d. 4. december 2019.

Dette projekt er det tredje Moxy hotel, der åbner i Norge; det fjerde i Skandinavien. Marriott har allerede etableret sig i Oslo og København, mens endnu et er under udvikling i Bergen. De 2 sidstnævnte drives også af den danske hoteloperatør, Core Hospitality. Moxy Tromsø bliver desuden Marriotts nordligste hotelejendom i verden.

- Vi er meget tilfredse med bekræftelsen af endnu et nyt Moxy hotel i Norge. Moxy Tromsø bliver et meget unikt hotel i området og kommer til at skille sig meget ud fra de eksisterende hotelkæder i byen. Vi glæder os meget til at drive Marriotts nordligste hotel, udtaler Per Denker Sørensen.

Daimyo, projektets ejendomsinvestor, har valgt at udvikle Moxy Hotels i samarbejde med Core Hospitality, den danske hoteloperatør, der også driver Moxy i Københavns Sydhavn og har planer om at åbne endnu et i Bergen, Norge. Et nyt, internationalt varemærke vil løfte kvaliteten af hoteludbud i Tromsø og vil samtidig sikre den rette profil til hotellet.

- Vi i Daimyo ser frem til at fortsætte væksten i Tromsø og til samarbejde med Core Hospitality. Sammen vil vi etablere et attraktivt hotel, som vil en god tilføjelse til forretnings- og rejselivet i Tromsø og Nordnorge, udtaler Anne Aubert, Daimyo Eiendom.


Relaterede konferencer

Den nye Planlov KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Fremtidens betonbyggeri