Mange har været involveret i udviklingsarbejdet herunder arkitekt Søren Nielsen fra Tegnestuen Vandkunsten, som har været ansvarlig for de bygningsæstetiske aspekter og bearbejdning af løsninger til forskellige tag- og bygningstyper.

Et tværfagligt konsortie har med støttemidler fra Energistyrelsen udviklet et fleksibelt og heldækkende PV-modul-system, der får taget til at fremstå fuldstændig ensartet – og med en bedre ydeevne.

Klodsede tagkonstruktioner har måske afholdt en del fra at investere i et bæredygtigt tag. Netop denne problemstilling har været udgangspunktet for konsortiet af designere, ingeniører og energisagkyndige, som stillede sig selv den udfordring at skabe et æstetisk soltag, som samtidig skulle optimere solcellernes ydeevne. Det er nu lykkedes.

NB! Bygningsreglementets nye krav fra 2016. Seminaret afholdes d. 27. oktober 2015.

Det færdige produkt, der er kommet ud af konsortiets arbejde, er et fleksibelt heldækkende montagesystem til integration af solcellepaneler på større tagflader. iRoof Solar, som produktet hedder, er et montagesystem, hvor man med standard PV-moduler kan dække hele tagfladen, således at taget fremstår fuldstændig ensartet og pænt. Populært sagt kan man sige, at iRoof Solar er fleksibel som en harmonika.

Systemet kan strækkes ud både i højden og bredden, hvorved man undgår en visuelt skæmmende ydre ramme med almindelig tagdækning rundt om soltaget.

iRoof Solar er baseret på et modulært system bestående af tværgående forlængerplader og en slags lodretgående skotrender, hvorpå det enkelte PV-modul er befæstet og som samtidig fungerer som afvandingskanal. Den synlige bredde på de lodretgående skotrender afhænger af afstanden mellem de monterede PV-moduler og kan således tilpasses, så et hvilket som helst tag kan blive totalt dækket med PV-moduler og fremstår dermed pænt og ensartet. Vertikalt tilpasses soltaget fra kip til tagrende ved indsættelse af tilpassede forlængerplader, hvor PV-modulerne ligger på klink, som man kender det fra andre tagkonstruktioner.

NB! Bygningsreglementets nye krav fra 2016 (Jylland). Seminaret afholdes d. 19. november 2015.

Solcellers ydeevne afhænger af panelets temperatur. Sænkes et panels temperatur med 10 grader, øges ydeevnen med 4 procent. Derfor er iRoof Solar konstrueret således, at det enkelte solpanel er luftventileret fra alle 4 sider, så luften frit kan strømme under selve panelet. Tests udført af Teknologisk Institut har påvist, at iRoof Solars montagesystem bevirker, at solpanelerne har 3-6 grader lavere temperatur end almindeligt monterede solpaneler, da disse ikke er ventileret på siderne og undersiden på grund af de helt tætsiddende paneler, der er befæstet tæt på taget i skinner, som reducerer luftkølingen på bagsiden.

For konsortiet har det været vigtigt, at æstetik, bæredygtighed og energibesparelser skulle hænge sammen set i et totaløkonomisk perspektiv. For at få regnestykket til at gå op, kræver det, at man har et el-forbrug, som er relativt højt i dagtimerne også i sommerhalvåret, hvor produktionen af solenergien er størst. Med en forventet levetid på hele installationen på 30+ år, er det muligt, at reducere sin el-regning betydeligt og samtidig spare miljøet for en stor mængde CO2.


Relaterede konferencer

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030

Stormflodssikring af by- og landområder

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Ungdomsboliger på et modent marked