Da multimedieskatten blev afskaffet i 2012, blev det præsenteret som en skattelettelse for lønmodtagere og selvstændige. Nu viser det sig, at afløseren, "smartphoneskatten", som skulle give 50 millioner kr. i statskassen, giver lige så mange penge som multimedieskatten.

På baggrund af nye tal fra SKAT har Dansk Byggeri regnet på provenuet fra skat på fri, arbejdsgiverbetalt telefon - populært kaldet "smartphoneskatten".

- Skat på fri telefon har nu stabiliseret sig på et højt niveau med 500.000 årlige betalere og 500 millioner kr. i årligt provenu. Det vil sige, at vi, der betaler skat af fri telefon, i runde tal hver især i snit betaler 1.000 kr. om året, siger cheføkonom Bo Sandberg, Dansk Byggeri.

NB! Jylland: Moms og skat for byg og ejendom - nye regler og afgørelser. Seminaret afholdes d. 30. november 2016.

I 2015 var der ifølge oplysninger fra SKAT 500.684 personer, der betalte skat af fri telefon. Det indebar en forhøjelse af befolkningens samlede A-indkomst med 1,14 milliarder kr., hvilket ifølge Dansk Byggeris beregninger gav 502,4 millioner kr. i skattebetaling til statskassen i 2015.

- Provenuet på godt 500 millioner kr. er et noget andet tal end det, der optrådte i den oprindelige finanslovsaftale for 2012 fra november 2011 mellem den nytiltrådte S-R-SF-regering og Enhedslisten. Heraf fremgik det, at afskaffelse af multimedieskatten ville sænke skatteindtægterne med cirka 510 millioner kr. årligt fra og med 2012, mens afløseren, beskatning af fri telefon, skulle give et provenu på cirka 50 milloner kr. årligt, forklarer Bo Sandberg.

- Smartphoneskatten har ganske vist ikke ligeså negative adfærdseffekter, som multimedieskatten havde. Men ikke desto mindre er det opsigtsvækkende, at den giver ti gange så meget i kassen, som det ellers fremgik af den politiske aftale herom, siger Bo Sandberg.

Dansk Byggeri foreslår helt at fjerne skat på fri telefon, som også i bygge- og anlægsbranchen hæmmer den daglige udførelse af opgaver samt bremser digitaliseringen.

NB! Moms og skat for byg og ejendom - nye regler og afgørelser. Seminaret afholdes d. 6. december 2016.

- Uanset at man også kan bruge sin arbejdstelefon privat, så er og bliver smartphoneskatten en skat på et arbejdsredskab og på den digitalisering af samfundet, som ellers tilstræbes andre steder i den politiske verden. Normalt lægger man skat på de ting, man vil have mindre af, for eksempel forurening, og lemper skatten på det, man gerne vil have mere af, for eksempel arbejde, forklarer cheføkonom Bo Sandberg.

- Afskaffelse af smartphoneskatten kan måske ligefrem bidrage til at løsne lidt op for de fastlåste positioner omkring personskattelettelserne i 2025-forhandlingerne. For det er sådan, at topskatteyderne betaler væsentligt mere i skat på fri telefon end ikke-topskattebetalere gør. Så hvis denne skat afskaffes, gavner det i kroner og øre naturligvis omvendt topskattebetalerne mest, siger cheføkonomen.


Relaterede konferencer

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Ny udbudslov KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Stormflodssikring af by- og landområder

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Ungdomsboliger på et modent marked

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter