Dansk Byggeri er meget tilfreds med, at der tegner sig et politisk flertal for at lade Landsbyggefonden bruge flere penge på at renovere de almene boliger. Ved at benytte beboernes egne opsparinger i fonden er det muligt at sætte over 400 projekter i gang. Og det er der brug for.

Dansk Byggeri har længe foreslået politikerne at lade Landsbyggefonden bruge flere penge på renoveringer. Dels fordi store dele af de almene boliger trænger til at blive renoveret. Men også for at sætte gang i byggebranchen, som oplever, at ordrer bliver annulleret og derfor har været tvunget til at sende mange tusinde medarbejdere hjem på grund af coronakrisen.

- Aktivering af Landsbyggefondens mange renoveringsprojekter er helt afgørende for, at mange lokale byggevirksomheder kommer gennem coronakrisen. Flere af projekterne er mindre renoveringsopgaver, som vil gavne de små og mellemstore håndværksvirksomheder og materialeproducenterne. Byggebranchen står foran massive afskedigelser, og Landsbyggefonden kan afværge en god del, siger adm. direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri.

Almene boliger for milliarder. Konferencen afholdes d. 4. november 2020.

Landsbyggefonden har i øjeblikket projekter for over 18 milliarder kr. De dækker over 453 renoveringsprojekter, som allerede ligger klar og hurtigt kan sættes i gang.

- Dansk Byggeri har sammen med de almene boligers interesseorganisation BL Danmarks almene boliger foreslået, at man allerede nu går i gang med projekterne, som kan gennemføres i år og til næste år. Det vil kunne give beskæftigelse til mange både store og små virksomheder uden at det koster statskassen en krone. Derfor er vi meget glade for, at Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen bakker op, og at et flertal af folketingets partier også tager positivt mod forslaget, siger adm. direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri.


Relaterede konferencer

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Boligudvikling i Jylland

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Fremtidens betonbyggeri

Den nye Planlov KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS