Danmarks 2 billigste huse ligger i henholdsvis Midtjylland og Sønderjylland. Det billigste koster 50.000 kr., mens det næstbilligste koster dobbelt så meget.

For øjeblikket skal der ikke mere end beskedne 50.000 og 95.000 kr. til få fingrene i ét af Danmarks 2 billigste udbudte huse.

Med 50.000 kr. stående på til salg skiltet er det en ejendom, der ligger centralt i Karup, som netop har indtaget pladsen som den aboslut billigste.

Tidligere har ejendommen ifølge ejendomsmægleren EDC Svend Døssing, der har huset til salg, fungeret som ledvogterhus og lokalhistorisk arkiv. Huset er 90 kvm stort og er omfattet af kommunale regler, der gør, at ejendommen ikke kan bruges til boligformål.

NB! Vedvarende energi og optimering af byg og ejendom. Kurset afholdes d. 5. marts 2019.

Justerer man de 50.000 kr. op til 95.000, har man råd til landets for øjeblikket næstbilligste hus. Og her lyder meldingen i Estate Kjeld Faaborg - Gråstens salgsannonce; “Kan du lave noget selv, er her alletiders mulighed for en billig ejendom”.

Det knap 100 kvm store hus trænger nemlig til en kærlig hånd af den gennemgribende slags. Og giver man sig i kast med det, kan man til gengæld se frem til at bo i byen Snur-om nær Gråsten, med udsigt til marker og med en lille have.

Den gennemsnitlige kvm-pris, huset er udbudt med, lyder på 989 kr., hvilket ifølge oplysninger fra Boliga er 87 procent under gennemsnittet i området.

Se Danmarks billigste hus her og det næstbilligste hus her.


Relaterede konferencer

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Fremtidens betonbyggeri

Den nye Planlov KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030