Skive Kommune køber hovedparten af slagterigrunden, 34.170 kvm, for 12 millioner kr. plus moms. En privat investor forventes at købe de resterende 9.995 kvm, hvor det er planen at omdanne de gamle slagtehaller til lejligheder.

Aftalen er, at Danish Crown har ansvaret for at rive de tomme bygninger ned og rydde op på grunden. Ligeledes er det aftalt, at slagterikoncernen ansvaret for at oprense grunden efter jordforurening, der stammer fra slagteriets aktiviteter.

- Det er glædeligt, at vi nu har den endelige aftale helt på plads. Det har været en for lang proces, og slagterigrunden har alt for længe stået som et forladt produktionsområde. Vi har dog haft forståelse for, at Danish Crown i første omgang har forsøgt at sælge til private investorer. Nu er vi imidlertid nået til en aftale mellem kommunen og Danish Crown, så vi kan få bygningerne revet ned og grunden ryddet, hvilket vi anser som værdifuldt for Skive, så vi nu kan komme videre, siger borgmester Peder Christian Kirkegaard.

NB! Viborg: De store projekter. Konferencen afholdes d. 6. marts 2019.

Ifølge aftalen skal grunden være ryddet senest 2 år efter Skive Kommune giver tilladelse til at nedbrydningsarbejdet kan gå i gang. Dertil kommer miljøoprensningen. Slagterikoncernen vil sammen med kommunens miljøafdeling afstemme, hvorledes oprensningen skal foregå, og hvor længe det forventes at tage.

- Vi er nået i mål med en rigtig god løsning. Ved at omdanne en væsentlig del af bygningerne på grunden til lejligheder nedsættes vores udgifter til nedrivning ganske markant, så den plan vi for godt 2 år siden lagde frem for byrådet i Skive blev vejen til at finde en løsning for området. Det har taget et års tid mere end vi forventede dengang, men det vigtigste er, at der nu ligger en plan for området, siger Ejner Søby, der er finanschef i Danish Crown.

Da Skive Kommune i 2015 modtog et tilbud fra Danish Crown om at købe slagterigrunden lød prisen på 24 millioner kr. plus moms i ryddet tilstand. Eller, hvis kommunen ønskede at købe grunden med bygninger og anlæg, var prisen 9 millioner kr. plus moms. Økonomiudvalget afviste dengang tilbuddet, men nu er der altså fundet en alternativ model.


Relaterede konferencer

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Ny udbudslov KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Logistik og industri - fart på nye muligheder