Danica Pension har af PostNord købt postterminalen i det absolutte centrum af København, der ligger mellem Tietgensgade, Bernstorffsgade og Carsten Niebuhrs Gade. Grundarealet er på i alt 39.294 kvm.

Danica Pension har indgået aftale med PostNord om køb af Postterminalen og PostNord Danmarks Hovedkvarter i hjertet af København med hovedbanegården som nabo. Det er visionen at skabe en helt ny bydel med kontorer, hoteller og boliger, herunder boliger med tilknyttet servicekoncept. Investeringen bliver samlet på 5 milliarder kr.

- Vi står over for en spændende opgave med at skulle udvikle Københavns mest attraktive beliggenhed. Projektets beliggenhed og størrelse gør, at vi er super ambitiøse i de visioner, som vi har for den nye bydel, fortæller Peter Mering, ejendomsdirektør i Danica Pension.

NB! Ejendomsmarkedets udvikling 2016-2030. Konferencen afholdes d. 20. maj 2015.

Danica Pension forventer at udvikle projektet i samarbejde med BlackRock, der er en af Danica Pensions finansielle samarbejdspartnere. BlackRock bidrager med deres internationale investorbase og med et internationalt perspektiv på udviklingsopgaven.

Pensionsselskabet vil skave en ny bydel med et livligt, åbent, attraktivt og aktivt miljø. Her skal være plads til virksomheder samt servicefunktioner og boligformer, der kan understøtte erhvervsaktiviteterne. Bydelen skal samlet set være en ny destination for såvel københavnere som internationale forretningsfolk og turister.

NB! Boligudvikling og nybyggeri. Konferencen afholdes d. 20. maj 2015.

- Når projektet er færdigbygget, forventer vi, at det vil rumme 6.000–10.000 nye arbejdspladser. Det vil være en blanding af kontorbygninger og multibrugerhuse samt attraktive lokaler for virksomheder, forvaltninger og organisationer. København mangler nye moderne kontorbygninger, der er fleksible og lever op til nutidens krav til en arbejdsplads. Vi planlægger at opføre knap 100.000 kvm kontorlokaler. Derudover vil boliger til udstationerede medarbejdere i nærområdet gøre placeringen rigtig interessant for internationalt orienterede virksomheder, siger Peter Mering.

Det er ifølge Danica Pension visionen at skabe et mangfoldigt bymiljø med den diversitet, der kendetegner den velfungerende eksisterende by. Flere og flere kommer til København med det primære fokus at arbejde i kortere eller længere perioder. Derfor er der efterspørgsel på boligkoncepter, der både kan fungere som normalt, men som også kan servicere medarbejderne i områdets internationalt orienterede erhvervsvirksomheder i form af ”serviced flats” og øvrige attraktive faciliteter.

Det forventede hotel i det nuværende Hovedkvarter for Post Danmark vil også levere services og tilbud til områdets kommende beboere og virksomheder. Derudover vil et bredt forretningsliv på gadeplan med cafeer, restauranter, take out, dagligvarebutikker, fødevaremarked, fitnesscenter samt andre detailbutikker sikre et nyt liv til området og dets naboer. High Line Park i København.

NB! Moms ved køb og salg af fast ejendom og byggegrunde. Seminaret afholdes d. 28. april 2015.

- Det skal være et attraktivt område at bevæge sig i. Derfor ligger det i visionen at etablere et rekreativt grønt parkforløb – en Københavnsk fortolkning af Highline Park i New York – med attraktive opholdszoner gennem området og en direkte forbindelse til Kalvebod Brygge og til broforbindelsen over havnen. Det vil sikre området store kvaliteter i form af sikker færdsel helt fra Hovedbanen og ned til havnen og til Amager. Områdets naturlige niveauforskelle giver også mulighed for en attraktiv adskillelse af gående og cyklende fra den tunge trafik, fortæller Peter Mering.

Danica Pension forventer, at en lokalplan for området ligger færdig medio 2016. Pensionsselskabet overtager arealet den 30. juni 2015, hvorefter PostNord i en periode frem til 2018 har mulighed for at leje sig ind i de bygninger og faciliteter, som benyttes under en gradvis udflytning af virksomheden. Det er fortsat planen, at hovedkontoret flyttes inden for en kort tidshorisont efterfulgt af en flytning af brevterminalen.


Relaterede konferencer

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Fremtidens betonbyggeri

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Boligudvikling i København frem til 2030